How to Have Sex

How to Have Sex føles som én lang fest, før den rammer som en mavepuster. 

En scene, hvor Badger – som hovedpersonen Tara har et godt øje til – får et blowjob foran et hujende publikum, markerer skiftet. Der klippes mellem Taras chokerede ansigt nede i menneskemængden og Badger, som er omgivet af piger. 

Samme scene oplevede instruktør Molly Manning Walker, da hun var på Mallorca som teenager. Mindet var en katalysator for, at hun begyndte at skrive manuskriptet til filmen, der er hendes spillefilmdebut. 

How to Have Sex er et vidunderligt ufiltreret kig ind i en ung kvindes møde med sex. 

Fortællingen foregår på et feriested i Malia på Kreta, som hvert år bestormes af festglade, unge briter. Veninderne Tara, Skye og Em fejrer, at de er færdige med eksamen ved at bælle vodka, synge karaoke og spise pomfritter. 

De falder hurtigt i snak med tre andre briter, som bor på altanen overfor og begynder at feste med dem. 

Helt fra start pumper bassen, og stemningen er euforisk. Man ser trekløveret diskutere på bagsædet af en taxa, kaste sig i de azurblå bølger og juble i kor: ”Det her er den bedste ferie nogensinde!” 

Deres begejstring er især smittende i en scene, hvor kameraet følger dem i ryggen, da de tjekker ind på et helt almindeligt hotelværelse. De kan slet ikke være i deres egne kroppe af glæde. 

For dem repræsenterer værelset den ultimative frihed og en smagsprøve på voksenlivet. 

Ferien er på den måde et slags overgangsritual, hvor forventningen om, at Tara og co. skal have sex, er udtalt. Den erfarne Skye siger til Tara, at hvis hun ikke har sex her, kommer hun aldrig til det. Ekkoet fra den udmelding kan høres gennem resten af filmen. 

Molly Manning Walker er mere optaget af at blotlægge venskabets dynamikker end i at forklare personernes motiver. Da Tara udsættes for noget frygteligt, har både Skye og Em for meget fart på til at ænse det. 

Det er svært at tage øjnene fra de tre unge kvinder. 

Samspillet mellem dem er dynamisk og naturligt, når de hopper op på hinandens rygge og kommer med kærlighedserklæringer på vej hjem fra byen. Det er også genkendeligt, når Skye skynder på Em og Tara, fordi de bruger 100 år på at lægge makeup. 

Mia McKenna-Bruce stråler som den charmerende og umiddelbare Tara, der ofte sprutter af grin, men samtidig er dybt usikker, fordi hun modsat veninderne stadig er jomfru. 

Da stemningen pludselig vender, forstummer Taras latterbrøl, og filmen begynder næsten at ligne en gyser. Et statisk billede viser en mennesketom festgade, hvor det flyder med tomme flasker og dåser. 

Tara fryser i øjeblikket, da hun er ude for noget frygteligt. Efterfølgende er det, som om hun går i en form for choktilstand. 

Hun lukker oplevelsen ude ved at feste med en flok vildt fremmede briter. En montage, hvor man ser hende have det sjovt og springe i poolen med sine nye venner, står i skarp kontrast til det, hun var udsat for kun få timer forinden. 

Dagen efter har hun vanskeligt ved at sætte ord på, hvad der er sket, eller måske er hun ikke selv helt klar over det. Hun fester videre med Skye og Em, som om intet er hændt. 

Alligevel dvæler kameraet ved Taras ansigt, så man fornemmer alle de tanker og følelser, der banker rundt inde i hende. Først senere åbner Tara op i et rørende øjeblik, hvor hun kun flygtigt kan holde øjenkontakt ved at kigge Em i øjnene gennem et spejl. 

How to Have Sex efterlader et stærkt indtryk, fordi miljøet er skildret så troværdigt. Man kan tydeligt mærke, at instruktøren har tilbragt tid i Malia og suget selv de mindste detaljer til sig. 

Det gælder alt fra Taras tøj og mascaratunge vipper over Em, der slubrer kopnudler på altanen, til festscenerne, som fotograf Nicolas Canniccioni har indfanget så sanseligt, at man nærmest kan lugte sveden og parfumen.