The Huntsman: Winter’s War

De seneste par år har en række gode, gamle eventyr fået et gedigent skud action og fantasy-rabalder i stort anlagte Hollywood-filmatiseringer.

I 2014 kom Maleficent, hvor Angelina Jolie spillede den onde heks fra eventyret om Tornerose, og i 2012 var det Snehvides tur til en ordentlig ombearbejdning med Snow White and the Huntsman.

Her hjalp Chris Hemsworth Snehvide (dengang spillet af Kristen Stewart) med at besejre den onde dronning Ravenna mere eller mindre inspireret af det gamle eventyr.

Men selv om alt åndede fryd og gammen, da vi forlod Snow White and the Huntsman, var eventyret åbenbart ikke slut endnu.

Kristen Stewarts Snehvide er droppet, og derfor hedder den nye film blot The Huntsman med undertitlen Winter’s War. Nu fokuserer vi udelukkende på Chris Hemsworths karakter, Eric the Huntsman, og dennes historie.

The Huntsman: Winter’s War er både en forløber og efterfølger til den første film. I en slags udvidet prolog foregår filmens første halve time nemlig mange år før handlingen i Snow White and the Huntsman.

Den altid onde dronning Ravenna (Charlize Theron) forhekser nemlig sin søster Freya (Emliy Blunt) som unge og får hende til at tro, at der ikke findes ægte kærlighed, men kun ondskab i verden.

Demoraliseret forvandles Freya til en isdronning, flytter til et kongerige langt mod nord og rekrutterer sin helt egen hær af børnesoldater.

Blandt børnene finder vi Eric og Sara, der hurtigt udmærker sig som brillante krigere. Som de vokser op, forelsker de sig, men Freya skiller dem ad, og så springer handlingen pludselig syv år frem i tiden.

Det er filmens første svaghed. Ligesom i sin forgænger går de første tyve-tredive minutter således med at etablere forhistorien, der hurtigt kommer til at virke som et løsrevet appendiks til den egentlige handling.

I nutiden ånder alt fred, da eventyrets berømte spejl på væggen dér stjæles. Eric får til opgave at finde det onde spejl, før det falder i hænderne på de forkerte.

På det farefulde eventyr får Eric selskab af to lystige dværge, og så dukker Sara (Jessica Chastain) pludselig op i en fuldvoksen udgave og tilbyder sin hjælp.

Faktisk byder The Huntsman: Winter’s War på en eller to overraskelser, fordi den ikke baserer sig på et allerede kendt eventyr som forgængeren. Men de drukner desværre i en overlæsset og uopfindsom historie.

Filmen forsyner sig hist og her med velkendte fantasy-elementer, der minder om både Ringenes herre og Game of Thrones. Første del af filmen foregår sågar i vinterlige omgivelser, der ligner ret så meget noget fra HBO’s gigantserie.

Og præcis som med Tolkiens ring er spejlet ondt, fordi det lokker folk i fordærv og opildner deres onde sider. Uden at filmen dog udfolder den handlingstråd synderligt meget.

Det er ellers forståeligt nok, at folkene bag filmen har valgt at tilegne efterfølgeren udelukkende til The Huntsman. Chris Hemsworth har trods alt lidt mere at byde på end Kristen Stewarts Snehvide.

Han spiller som altid den ukuelige og godhjertede helt, der kniber øjnene sammen, som om han har set noget, vi andre ikke set endnu. Og så er hans snævlende accent et charmerende kapitel for sig.

Et gennemgående problem for både Maleficent, Snow White and the Huntsman og den nyeste film er, at de sætter sig mellem to stole.

Den danske aldersgrænse går ved elleve år, men egentlig appellerer de actionfyldte kampscener og de lumre kommentarer nok mest til et ældre teenage- og voksenpublikum. Men omvendt er det svært at forestille sig dem falde i staver over handlingen, der ikke er spændende nok.

Det kvindelige trekløver Jessica Chastain, Emily Blunt og Charlize Theron giver nok Hemsworth masser af modstand, men som fantasy er The Huntsman: Winter’s War kun en jævnt underholdende mellemvare af den forglemmelige slags.