I Am Ruth

I Am Ruth er en del af I Am-serien på britiske Channel 4, hvor instruktør Dominic Savage skriver hvert afsnit i samarbejde med den kvindelige hovedrolleindehaver.

Med sine 93 minutters spilletid og en gigant som Kate Winslet i titelrollen føles I Am Ruth imidlertid som en film i egen ret.

Historien er en mikroudgave af den debat om unges mistrivsel, der dominerer medierne i disse år.

Syttenårige Freya føler sig misforstået, overhørt og talt ned til. Mens hendes mor Ruth (Kate Winslet) er sikker på, at alt kunne blive bedre, hvis hun blot kunne destruere den latterlige telefon, der sluger teenagerens opmærksomhed.

Filmen foregår over et par døgn, hvor Ruth får sværere og sværere ved at trænge ind til Freya (Mia Threapleton, Winslets faktiske datter). Datteren trækker sig fra både moren og skolen. Hun forsvinder ind i de sociale medier om natten og sover om dagen.

Ruths perspektiv er det primære, og det føles friskt at få lov til at møde den indesluttede teenager sammen med en frustreret mor.

Som tilskuer er man først virkelig irriteret på Freyas mur af tristesse og stilhed. Men igennem den yderst velkonstruerede dialog opdager man, at konflikten mellem mor og datter er vokset i en giftig blanding af misforståelser, generationsforskelle og vidt forskellige opfattelser af, hvad problemet er.

Ruth formår at sige noget virkelig dumt og ufølsomt i hver eneste samtale med datteren. Alligevel bliver hun aldrig en parodi på uforstående forældre, men bevarer en kerne af oprigtig omsorg.

Det er nok, fordi Kate Winslet virker til at have en stor ømhed for sin karakter og formår at få morens desperation til at trænge igennem.

Man får lyst til at kramme Ruth, der desperat forsøger at nå ind til datteren. Men man krummer også tæer, så de næsten kramper, når Ruth kalder sin datters påklædning luderagtig, refererer til datterens ocd-lignende tvangshandlinger som ”små ritualer” eller ikke kan forstå, hvordan en psykolog skulle kunne have en bedre samtale med Freya end en mor.

Kate Winslet er en begavet skuespiller, der fortryller, når hun med sin klassiske skønhed kan puste liv i ethvert periodedrama. Men hun er bedst i forvasket hverdagstøj og med usynlig makeup. Man tror på hende som en midaldrende kvinde, der primært går op i sine børn og i virkeligheden ikke aner, hvad tilværelsen skal indeholde, nu hvor de er blevet store.

Mia Threapleton er også yderst troværdig som teenageren Freya. Joe Anders, Kate Winslets søn, spiller Freyas bror, der helt tydeligt har ageret stødpude mellem mor og datter i årevis. Han fuldender familiedynamikken, da man forstår, at det nok er gået galt i det øjeblik, han flyttede hjemmefra.

Æstetikken er holdt i barsk naturalisme med afdæmpede farver, håndholdt kamera og en lyssætning, der nærmest virker fraværende. Der er en interessant brug af billeder med modlys, hvor den filmede karakter henligger i mørke foran et vindue.

Stilen brydes af indklip med en symbolikmættet scene, hvor Ruth bader ved højvande i tusmørke, så vi får fornemmelsen af, at hun er ved at drukne i sin egen tilværelse.

I Am Ruth er et overraskende intenst lille drama, der indfanger en større generationsdebat i to kvinders konflikter med hinanden. Og selv om Mia Threapleton nok får svært ved at træde ud af sin mors skygge, skinner hun ikke desto mindre i sin egen ret.