I krig & kærlighed

30.000 blev indkaldt og sendt til fronten, hvoraf cirka 5.000 omkom. Dansksindede sønderjyder i den tyske kejsers hær i Første Verdenskrig 1914-1918.

Det var det største danske militære tab i moderne tid, men også et tragisk kapitel i Danmarkshistorien, som aldrig rigtigt er blevet behandlet eller udfoldet uden for Sønderjylland.

Slet ikke på film.

Alene af den grund skal intentionen og den gode vilje i I krig & kærlighed roses.

Dernæst er det en ualmindeligt smuk, delikat og billedskøn film optaget omkring Sønderborg og omegn. Sønderjylland i al slags vejr er et besøg værd. Med landskaber som emmer af naturens mangfoldige herligheder og samtidig er præget og formet af historiens tildragelser.

Filmen starter med en mission ved Vestfronten i 1917, hvor to sønderjyder i tyske trøjer, Esben og Jes (Sebastian Jessen og Morten Brovn Jørgensen), udfører en heltedåd ved at uskadeliggøre en fransk frontpost og tank. Esben såres let og får et Jernkors, mens Jes bliver skudt lam fra livet og ned.

Begge bliver hjemsendt til deres respektive koner, Kirstine og Marie (Rosalinde Mynster og Natalie Madueño), driftige kvinder på hjemmefronten, som skal få familiens møllehjul til at gå rundt og servere i kroen for de forhadte prøjsere.

Der er dog også et par galante af slagsen, ikke mindst den tidligere krigsflyver Gerhard Bauer (Tom Wlaschiha fra Game of Thrones). Han synes klart at have et godt øje til Esbens elskede Kirstine og hendes lille søn Karl. Maries mand er nu ikke meget værd som mand, så hun falder fælt til føje for Thure Lindhardts lede, tysktalende dansker Hansen i uniform.

Så på spillebordet er der lagt op til den slags kærlighed og kabale, hvor der enten er et tragisk kort til overs, eller hvor der snydes med dem på hånden.

Esben bliver sendt tilbage i krigen, men deserterer, og efterhånden som historien udfolder sig, afsløres titlens gedulgte, udtænkte tvetydighed. I krig og kærlighed gælder nemlig alle kneb. Både de rene og de beskidte.

Hvorledes kom Esben egentlig hjem fra fronten? Og hvem var det, som helst så den hjemvendte soldat sendt tilbage til krigen?

Endelig er der noget, som ikke passer omkring en ildspåsættelse og et forkullet lig. Så der er flere ugler i den sønderjyske mose i verdenskrigens sidste år. De flyver op efterhånden, langsomt flaksende og ganske uden hast.

I krig & kærlighed er et omfattende melodrama. Alligevel er der en del huller i historien, som forhåbentlig bliver fyldt ud, når det hele sikkert ender som en tv-serie en dag.

Instruktøren Kasper Torsting – oprindeligt uddannet dokumentarfilminstruktør – har sat omhyggeligt og alvorsfuldt i scene. Historien har han selv skrevet sammen med producenten Ronnie Fridthjof, og de pendler mellem det intime zoom og det distancerende dybdeperspektiv, uden at det bliver rigtigt spændende eller direkte kedeligt.

Heldigt undgår vi folkekomediens sættestykker, stereotyper og skabeloner – bortset fra Thure Lindhardts skurk, som er for meget. St. St. Blichers Trækfuglene med Oluf Rings elegiske molmusik danner fortællingens ramme. Er det mon for at sætte en dialekt af traurig jyskhed i denne internationale co-produktion med både tyske og tjekkiske penge, hvor the nice guy faktisk er en tysker?

Med sin stil, sit emne og tempo kunne I krig & kærlighed være lavet for 100 år siden. Intet nyt fra Vestfronten.

Rosalinde Mynster er pæn og perfekt som den erotisk opvakte, men også praktisk anlagte Kirstine. Hendes heroiske husbond – gestaltet solidt af Sebastian Jessen – er lovligt meget en skinsyg surmule.

Det er en langstrakt affære, men den vinder ved eftertanke. Hverken krig eller kærlighed er for begyndere.