Der er mange karakterer at holde styr på i TV 2’s nye julekalender Juleønsket. Foruden seriens tolvårige hovedperson Julie og hele hendes familie, er der bedstevennen og nabodrengen Willy samt hans mor, et par skolelærere, en pedel og en hulens bunke engle.
Og det kun i de fem første afsnit!
Englene er desuden henholdsvis vogter-, skyts- eller dødsengle, og for at det ikke skal være nok, så er der dæmoner (frafaldne engle) på spil, som man dog ikke har set i løbet af seriens fem første afsnit.
Pyh!
Derfor er det helt rart, at Julies juleønske, som serien umiddelbart roterer om, er noget så banalt som, at hele hendes familie med mor, far, lillebror og halvstoresøster skal samles juleaften.
Det er dog lettere sagt end gjort, da hendes forældre arbejder på sygehuset og har lange vagter, og storesøster skal være hos sin mor.
Men allerede efter et par afsnit er seriens problemer dog alligevel ikke så banale. Den skoleflittige storesøster tumler med selvværdsproblemer og prøver at indynde sig hos de smarte piger i klassen.
Bedstevennen Willy er også en Kloge Åge, som skulker konstant fra idræt. På den måde komplementerer han Julie, der er en fingersnild og praktisk tøs, sej til fodbold, men ekstremt ordblind og ikke god til det boglige i skolen.
Det er vedkommende problemer, som mange børn, både store og små, sikkert vil kunne nikke genkendende til.
Og så er Julie hidsig! Som en ægte ”tween” farer hun i flint og hader sine forældre for et godt ord. Også hendes venner mærker hendes temperament.
”Du skylder Rafi en undskyldning. Det var ikke hans mening at være tarvelig,” irettesætter Willy på et tidspunkt Julie.
”Jeg ved det godt. Jeg blev bare så sur,” svarer hun.
Det er enormt sympatisk, at børn med temperament på den måde bliver anerkendt, ligesom at det er okay, at man siger fra over for hinanden.
Desværre er Olivia Hillingsø, der spiller Julie, vel mekanisk i sine udbrud, og hendes skuespil er meget forceret. Hun er bedst, når hun snakker fortroligt med sin storesøster eller griner af sin lillebror. Det er en skam, hun stikker sådan ud, for ellers er det et ret velspillende ensemble, også hos børnene.
Særligt lillebroren Toke, der spilles af Pelle Falk Krusbæk (kendt fra Shortlist Prisvinderen Flyvere i natten og Oscar-vinderen Helium). Den charmerende baryl stjæler billedet, hver gang han præsenterer sin højtravende, evigt voksende ønskeseddel, hvilket noget tyder på, at han vil gøre i hvert afsnit.
Englene har også deres at kæmpe med. Problemenglen Rafi, der med sine 575 engleår er jævnaldrende med Julie, bliver sendt til menneskenes verden, fordi han mangler forståelse for mennesker. Det er hans opgave at hjælpe Julie med hendes ønske – som han ikke ved, hvad er. Hun må samtidig ikke vide, at han er en engel.
Rafi er arrogant og tror, at det hele kan løses på et par timer (et slag på tasken: det vil tage 24 dage). Han har ikke medbragt sine engleevner og heller ikke fulgt særlig godt med i engleskolen, så han har sine udfordringer.
Trods julekalendermærkatet er Juleønsket ikke særligt nuttet. Vogterenglene er nogle matrix-kæmpende vagtmænd med smukke, lysende vinger, og med slowmotion og veludført koreografi ser det flot ud, når englene Gabi og Michael træner i englenes idylliske verden.
Storebæltsbroen spiller en flot rolle, og englene holder ofte møde oven på de høje pyloner, og det giver sug i maven, når kameraet glider ned mod broen med den livlige trafik.
Samtidig antydes det, at privilegerede Julie faktisk har et reelt problem. Da den juleglade pige leder efter julekæder, falder hun over et fotoalbum af faren i Peru, der ikke er så uskyldigt, som det lader til.
Hvad der ender med at være seriens store historie, er lidt svært at gennemskue på nuværende tidspunkt, og det kræver årvågenhed at holde styr på de mange twists og personer. Men så meget desto bedre grund til, at hele familien samlet ser årets julekalender.
Kommentarer