Kaptajn Bimse

Ingen skal være alene.

Et sympatisk budskab, som løber igennem Thomas Borch Nielsen og Kirsten Skyttes fantasifulde børnefilm Kaptajn Bimse.

Syvårige Anna (Nanna Marqvorsen) er en godhjertet pige med en livlig fantasi. Hendes to bedste venner er bamsen Johnson og dukken Sophie, og de er hendes tro følgesvende overalt.

Men en dag går det galt, da Anna glemmer Sophie i familiens sommerhus i Rørvig. Det er alt for langt væk til, at forældrene vil køre tilbage og hente hende.

Trist og bekymret nægter Anna at sove, før hun har fået Sophie tilbage. Men pludselig kommer den venlige Kaptajn Bimse (Jesper Asholt) og hans andenpilot Goggeletten (Peter Frödin) flyvende ind på Annas værelse og tilbyder at hjælpe med at hente Sophie hjem igen.

Det bliver en rejse, som skal vise sig at føre til alverdens udfordringer og mødet med mærkværdige personer.

Filmen er baseret på Bjarne Reuters populære børnebog om Kaptajn Bimse & Goggeletten, og den viser et univers fyldt med fantasifulde påfund og finurlige karakterer.

Her er et fly med navnet Zanzibar, der bruger rosiner som brændstof. Her er den nærige og forkælede Fedtegreve, som vræler og slår i gulvet, når han ikke får sin vilje, og holder utroligt meget af sit rosinimperium. Og lad os ikke glemme det lille, nervøse Bøvernikkel-væsen, som lever i et træ og er af den overbevisning, at hele verden er farlig.

Kreativiteten fejler så sandelig ikke noget.

Bedst er dog Peter Frödins figur: den uduelige andenpilot Goggeletten. Med lange, gule og asymmetriske fortænder og kaninører leverer Frödin en livlig præstation og lægger ansigtet i mange humoristiske folder, som de mindste vil kunne finde stor morskab i.

Det gælder, når Goggeletten modvilligt og mørkeræd bliver nødsaget til at begive sig ind i en tæt skov ved aftenstid. Eller når han helt blåøjet straks falder for Kaptajn Bimses overdrevne ros, der skal få ham til at udføre en opgave.

Desværre er de computeranimerede baggrunde ikke så charmerende som figurerne. De har et kunstigt udseende og bliver aldrig ét med omgivelserne.

Nanna Marqvorsen leverer en fin præstation som den unge Anna, hvis evige optimisme er sympatisk. Om det drejer sig om at gøre Fedtegreven mild og menneskelig eller at reparere en ødelagt propel, er hun handlekraftig og målrettet.

Filmen præsenterer sit unge publikum for en række stærke budskaber. Der tales om venskab, frygt og styrke – som når Anna opfordrer Bøvernikkel til at samle mod og komme ud og se verden, eller når hun har en dyb samtale med Kaptajn Bimse om hjemve og savn.

Pointerne bliver dog lovligt udpenslede, og mantraet om, at ingen skal være alene, bliver banket ind i børnenes hoveder..

Det starter allerede i åbningsscenen, hvor Anna leger med bamsen Johnson og dukken Sophie, mens der på lydsiden synges: ”Vi er sammen, du og jeg. Ingen skal være alene.”

Og sådan fortsætter det bare, indtil selv den mest tungnemme har fattet pointen. Der burde have været lidt mere tiltro til de mindstes opfattelsesevne.

Tempoet er også lovligt sløvt.

Flyveturene fra et sted til et andet føles som tomgang, og flere scener, som skulle være morsomme, trækkes for langt ud.

Som da dukken Sophie bliver ved med at komme med platte fornærmelser til Goggeletten. Først kalder hun ham omelet frem for Goggelet, og senere tror hun, at han siger, han ”vil gå med numsen bar”, da han i virkeligheden siger, at han vil gå tilbage til Zanzibar (flyet).

Niveauet er ikke højt.

Men Kaptajn Bimse er en hyggelig oplevelse, hvis man skal have den mindste med i biografen for første gang.