Intet er helligt, hverken sodomi, dyremishandling eller læbe-ganespalter i Anders Thomas Jensens muterede folkekomedie. Men for første gang går Danmarks sjoveste replikforfatter galt i byen med komikken.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Nattergalen
Franske Philippe Muyls familieforbrødringsfilm viser Kinas fortid og nutid i øjenhøjde med familiens yngste, men levner kun plads til overbærende smil hos det voksne publikum.
Björn Afzelius: Tusen bitar
Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.
Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed
Tredje – og forhåbentlig sidste – del af Nat på museet-serien er en stjernespækket, men knapt så morsom eventyrfilm med Robin Williams i sin sidste rolle.
Jupiter Ascending
Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.
Seventh Son
Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.
En chance til
Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.
Blackhat
Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.
Det magiske hus
Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.
Taken 3
Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.
Unbroken
Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.
De satans chefer 2
De uduelige ansatte avancerer til satans uduelige chefer i en komedie-toer, der er mere helstøbt end etteren, men stadigvæk kun moderat morsom.