Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Nymphomaniac
Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.
A Cure for Wellness
Gore Verbinskis sanatoriegyser er spækket med visuelt spektakulære rædsler, men meningen forsvinder som kurvand mellem hænderne.
Alletiders kvinder
Instruktøren Mike Mills har skabt en kærlighedserklæring til sin mor med en film, hvor selv små øjeblikke lyser af noget ægte.
Ferdinand
Folkene bag Ice Age beretter en kærkommen historie om maskulin sårbarhed, men den er for rodet til rigtigt at fænge.
Alle for to
White trash-plathederne står i kø i Alle for to, der er direkte målrettet de små boller på teenagedrenge.
Fifty Shades – I mørket
Efterfølgeren i E.L. James’ erotiske Fifty Shades-univers er fantastisk underholdende. Desværre er det ikke på den gode måde.
Et tysk liv – Goebbels’ sekretær
Nazileders tidligere sekretær reflekterer over nazisternes undergravning af det tyske samfund i dokumentar, der har direkte relevans for nutiden.
Ready Player One
Steven Spielbergs Ready Player One er et overflødighedshorn af popkulturelle referencer og en sympatisk hyldest til nørdernes triumf, men magien mangler.
Suburbicon
Clooneys forsøg på at gå Coen-brødrene i bedene er fyldt med talent, men han mangler deres ekvilibristiske sans for ramme den skæve tone.
Touch Me Not
Trods distancerende kunstgreb er årets Berlinale-vinder en uafrysteligt ærlig film om seksualitet – også den ekstreme.
Wannsee-konferencen
Den tredje film om konferencen, hvor nazisterne lagde planer for det største folkedrab i historien, er den mest uhyggelige i al sin nøgternhed.