Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.

Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump.

Katastrofefilm er mere optaget af at bevæge jordskorpen end at bevæge publikum. Den er fejende flot, men rivende uvedkommende.