Med sort-hvid storbystemning og historien om en ubeslutsom dagdriver fremstår Oh Boy som en tysk pendant til Frances Ha – desværre uden samme skæve karisma eller sjove dialog.

Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.

Charmerende selvironi og en herlig skurk driver stjernespækket superheltefilm, der undervejs falder i gryden med platkomik.