Dokumentar tegner et bevægende portræt af instruktøren Bo Widerberg, der havde sin kreative, maniske side, men også kæmpede mod depressionerne og svigtede sine nærmeste i kunstens hellige navn.

Kinesisk dragemytologi og klassisk eventyrstemning kan ikke redde stift animeret fantasyfilm, der ligner et computerspil fra 1990’erne.

Kulisserne ligner kulisser, og statisterne ligner statister, der blot venter på fyraften, men de fleste kommer alligevel for actionscenerne, som er både opfindsomme og veludførte.