Der er en nerve af retfærdig harme i velspillet flygtningedrama om vejen fra Syrien til Vesten, hvor stærke enkeltscener overgår helheden.

Oldboy-instruktøren overgår næsten sig selv, når vilde billeder, stort opsatte bravurscener og tjept skiftende suspense og kulsort komik smelter sammen i et samfundskritisk mordtogt.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.