Midt i debatten om Pia Olsen Dyhrs genansættelse af en krænker er der premiere på Pernille Fischer Christensens MeToo-drama, som modigt og nuanceret udforsker de betændte gråzoner.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Offroad
Rasmus Heides sjælløse opkog af 00’ernes skadefro komik er så plat og pinlig, at selv Adam Sandler-film fremstår raffinerede.
Blink Twice
Hvis man lader være med at tænke for meget over realismen, er samfundskritisk thriller med sex-ikonet Channing Tatum en isnende uhyggelig oplevelse.
Vores løfte
Midt i debatten om Pia Olsen Dyhrs genansættelse af en krænker er der premiere på Pernille Fischer Christensens MeToo-drama, som modigt og nuanceret udforsker de betændte gråzoner.
Blink Twice
Hvis man lader være med at tænke for meget over realismen, er samfundskritisk thriller med sex-ikonet Channing Tatum en isnende uhyggelig oplevelse.
Madklubben – Hjemme igen
Toeren af feelgood-komedien om kvinder på den anden side af livets midte fortaber sig i turistagtige billeder, og føleriet er begrænset til hastige skavanker, som hurtigt klares med kærtegn.
Nightcrawler
Dan Gilroys mediekritik klinger lidt hult, men Jake Gyllenhaal er fremragende som psykotisk reporter, der stikker sit kamera i storbyens blødende sår.
Hamnet
Det Oscar-nominerede drama om historien bag Shakespeares Hamlet skaber en næsten meditativ tilstand og en frigørelse af sorg, hvor følelsen af fællesskab bliver overvældende.
The Odyssey
Humoren og poesien mangler, men Christopher Nolans teknologisk virtuose Homer noir kan meget vel blive stående som den definitive filmatisering af Odysseen for en moderne tidsalder.
Nymphomaniac
Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.
One Battle After Another
Paul Thomas Andersons hæsblæsende og skræmmende aktuelle mesterstykke om en militant oprørsgruppe får én til at le midt i desperationsorkanens øje.
Ustyrlig
Malou Reymanns forrygende velspillede drama om kvindehjemmet på Sprogø er gennemstrømmet af en vrede over misogyni, der føles lige så aktuel i dag som for 90 år siden.

