Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Ralph Fiennes’ smittende portræt af Charles Dickens og hans hemmelige elskerinde ser stort på historiebøgerne og kæler i stedet for den store historie.

Oldboy-instruktøren overgår næsten sig selv, når vilde billeder, stort opsatte bravurscener og tjept skiftende suspense og kulsort komik smelter sammen i et samfundskritisk mordtogt.