François Ozon har lavet en simrende thriller om en sinister bedstemor og menneskets efterår, hvor det er tid til at gøre regnskabet op, før døden banker på.

Lee Cronins tredje horrorfilm markedsføres misvisende som en mumiefortælling, og selv om den er kompetent udført, er det noget hult bras.

Opfølgeren til kæmpesuccesen er en mindre velfortalt, men stadig satirisk fortælling om magt, fristelse og journalistikkens vilkår i en digital tidsalder.