Man får virkelig lyst til at gå i kirke i Enghave, skriver præst Kristian Ditlev Jensen efter at have set Jannik Splidsboels fremragende dokumentar, der viser inklusion som en menneskelig nødvendighed.

Viggo Mortensens anden film som instruktør ligner en western med saloons og korrumperede kapitalister, men kernen er en mesterlig kærlighedshistorie.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.