Med realisme og skandinavisk mådehold er Tobias Lindholms seriemorderdrama den bedste Hollywood-debut af en dansk instruktør nogensinde.

Med stærke skuespilpræstationer og ekspressive billeder genopliver Christoffer Boe det første rejsehold fra de brølende 1920’ere med en thriller, der holder spændingen hele vejen.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.