Dramaet om evakueringen af den franske ambassade i Afghanistan i 2021 er ganske medrivende, men læner sig så meget op ad genreklichéer, at det føles forudsigeligt.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Amerikanske Speak No Evil når ikke sit danske forbillede til filmspolerne, men man er gedigent underholdt med elementær spænding og hårrejsende øjeblikke.