Fremtidens krige vil blive udkæmpet på internettet.
Da Donald Trump til alles overraskelse blev valgt som USA’s præsident i 2016, var der diskussioner vidt og bred.
Hvordan kunne det lade sig gøre? Var det amerikanske valg blevet angrebet af et udefrakommende land?
I juni 2016 meddelte The Democratic National Committee, DNC, at hackere i april samme år havde brudt igennem deres system. Telefonnumre, mailadresser og ikke mindst kompromitterende e-mails til og fra Hillary Clinton var blevet stjålet.
Efterfølgende har både NSA, CIA og FBI i fællesskab konkluderet, at Ruslands præsident Vladimir Putin personligt bestilte en påvirkningskampagne i forhold til det amerikanske præsidentvalg.
Men havde det russiske hackerangreb indflydelse på, at Trump blev de forenede staters 45. præsident?
I HBO-dokumentaren Kill Chain: The Cyber War on America’s Election besvares spørgsmålet desværre ikke. Til gengæld får man et skræmmende indblik i, hvor sårbart det amerikanske stemmesystem er.
Genremæssigt byder filmen ikke på noget nyt med sin klassiske ekspert-tilgang. Men på trods af manglende kreativitet er filmen et favntag om et emne, der fortjener langt større opmærksomhed, end det har fået.
I dokumentaren følger vi den finske cyber-sikkerhedsekspert Harri Hursti, der rejser rundt i USA for at vise, hvor ubeskyttet stemmesystemet er.
Allerede i 2005 beviste hackergeniet, hvor nemt det var at komme ind i og fifle med en stemmemaskine. Her hackede han sig ind i en hyppigt anvendt en af slagsen, der på trods af kritikken står til at skulle bruges igen i flere stater ved præsidentvalget i 2020!
Hursti afslører, hvor let det er at pille ved et valg, selv om officielle udmeldinger fortæller andet. Men ved en række simple teknikker kan enkelpersoner eller magthavere i andre lande opnå adgang til stemmeregistreringer og endda ændre valgresultatet.
Stemmesystemet er en grundsten i vores demokrati, og som senator og tidligere præsidentkandidat Amy Klobuchar slår fast i dokumentaren: ”Det handler ikke blot om hardware, det handler om vores demokratis hardware.”
Skaberne bag dokumentaren – Simon Ardizzone, Russell Michaels og Sarah Teale – lavede i 2006 Hacking Democracy, der med imponerende undersøgende journalistik også dengang advarede mod valgsystemets sårbarheder.
Men de talte åbenbart for døve øren.
Det viser sig, at tidligere hackerangreb ikke skal betragtes som tilfældige. De er – hævdes det – koordinerede og starten på en kill chain i en målrettet cyberkrigsførelse.
Med hans humor og oprigtighed er det en fornøjelse at følge den excentriske Hursti, der langt hen ad vejen bærer dokumentaren, som via interviews med cybereksperter, senatorer og anonyme hackere forsøger at levere et skræmmende budskab.
Kill Chain: The Cyber War on America’s Election efterlader én med bange anelser for det amerikanske præsidentvalg i 2020.
Kommentarer