Den iltre Klokkeblomst, som vi kender fra Peter Pan-universet, fik i 2008 sin egen spin-off filmserie, hvor den lille dames store temperamentet måtte vige til fordel for glitrende tryllestøv og en mere end uskyldsren, magisk verden.
Klokkeblomst og Piratfeen er den femte film i rækken, der udforsker fe-universet, før Peter Pan kom ind i billedet og gjorde Klokkeblomst rundtosset.
Dramaturgisk er filmen meget godt skruet sammen.
Vi starter med at følge den såkaldte støvtalent-fe Zarina, som ikke stiller sig tilfreds med jobbet på samlebåndsfabrikken, hvor tryllestøvet skal pakkes i poser. Zarina er mere nysgerrig, end godt er, og hun stiller spørgsmålstegn ved alle de kemiske processer. Hvorfor er støvet gyldent og ikke lyserødt? Hvad er det kraftige blå tryllestøv, som er grundstoffet i den gyldne variant? Hvad hvis man blander de to?
Zarina er en Spørge-Jørgen i fin kjole og fe-vinger. ”God rollemodel for de små poder,” når anmelderen lige at tænke, før et eksperiment mislykkes, og hun bliver bandlyst fra støvtalent-feernes rige.
Da hun dukker op igen, er hun blevet til en ond Piratfe, som stjæler det blå tryllestøv for næsen af Klokkeblomst og hendes fem ulidelige veninder. Og så er vi hensat til at følge venindegruppen, som synes mere optaget af hår og kjoler end universets undergang.
Med replikker som ”Altså, hvad er der sket med hendes hår?”, ”Okay, jeg er pjattet med hendes støvler” og ”Se lige min kjole! Orange er bare ikke min farve” virker det helt forståeligt, at de kvindelige feer er hensat til samlebåndet, hvorimod de mandlige er chefer og assistenter.
Disney har naturligvis aldrig været garant for ligestilling. Men at udseendet åbenbart er det eneste, der betyder noget for feerne, virker som en ret overfladisk morale at fodre små piger med.
I en duel med Piratfeen får de seks veninder ombyttet deres talenter. Klokkeblomst bliver nu forvandlet fra en hurtigløber-fe til en vandfe. Det er i øvrigt i denne ombytning, at det horrible sker: De får også byttet kjoler.
Og så går jagten på det blå tryllestøv og de rigtige rober.
Piratfeen Zarina holder til på et sørøverskib med ægte pirater. En ung Kaptajn Klo får snøret Zarina til at give ham det blå tryllestøv. Det skal bruges til at få kaptajnens skib til at flyve, og Zarina lærer ham hvordan.
I den indlagte flyvesekvens får vi en snert af Disney-klassikeren Peter Pan fra 1953, og vi nærmer os endelig noget, der minder om ”den anden stjerne til højre, lige i udkanten af Mælkevejen”.
Man kan næsten høre den ikoniske kalden: ”Kom så, Nanna!”
Animationen er på Disneys høje niveau, dog uden at imponere. Det gør stemmelægningen heller ikke. Venindeklikens høje toneleje bliver hurtigt lige så irriterende som deres intetsigende replikker.
En iørefaldende piratsang hjælper på humøret, men det er ikke nok til at hale skibet i land. Klokkeblomst og Piratfeen ender ligeså uskyldigt og forglemmeligt, som den starter.
Som en af fe-veninderne siger: ”Nu skal jeg hjem og have et langt, varmt silkeurtebad, så jeg kan få lugten af pirat af mig.”
Kommentarer