Dansk komik har ikke været det samme, siden Klovn ramte landets tv-skærme i 2005.
To film er kommet med nålepræcision i henholdsvis 2010 og 2015. Hvor universet første gang føltes ungdommeligt energisk og frækt, var der i Klovn Forever tegn på metaltræthed.
Måske var tiden løbet fra d’herrer Casper Christensen og Frank Hvams pinlighedskomik?
Heldigvis modbeviser de tesen og slutter af på toppen med den hylemorsomme og endegyldigt sidste film i trilogien: Klovn The Final.
Det starter selvfølgelig under bæltestedet. Der fremvises et par lortetrusser og ryger en tandbørste op i røven. Før den fækale humor for alvor tager fart, ligger Frank og Mia under dynerne derhjemme, og hun spørger, om de skal hygge.
”Umm,” svarer han med sit lille fistelstøn og kravler op på hende. Mias ryg værker åbenbart, for hun hæver sengen op i en position, som ifølge Frank giver umulige arbejdsbetingelser. Da hun i stedet vil sætte sig på ham, siger han træt: ”Jeg har lige spist. Min mavse er helt fuld.”
Det er svært at holde dampen oppe i dobbeltsengen, når ungdommelig forelskelse er erstattet af voksen hverdag, hvor fødselsdagsgaver består af havetraktorer og støvsugere. Og med mangel på intimitet er kærligheden i fare for at fordufte.
Det opdager den uopmærksomme klovn naturligvis først, da en fuld fætter Andreas taler over sig til Franks 50-års-fest. Mia overvejer at blive skilt!
”Vi fik da lagt nyt tag sidste år,” er hans overraskede respons.
Og selv med sit ægteskab alvorligt knirkende, sætter han ud for at rejse til Island med Casper, som ikke overraskende har fordækte hensigter. En uheldig episode i lufthavnen resulterer i, at makkerparret ikke kommer afsted.
Den ene løgn tager den næste, og pludselig har vennerne forskanset sig i Lars Hjortshøj og Tina Bilsbos hus – lige over for Frank og Mias – hvor vanviddet eskalerer.
Man kunne frygte i de lukkede rammer, at komikken ville løbe panden mod en mur. Men Frank Hvam og Casper Christensen finder uanede mængder af både plat og subtil humor i et enormt lager af forårsruller og store portrætter af husets ejere på væggen.
Faktisk ville man ønske, at de to kunne klovne rundt derinde til evig tid og have en metasjov kamp om tandbørsten, som Casper har glemt.
Men på et tidspunkt må virkeligheden jo banke på, og det gør den med et dødsfald og seksuel forvirring til følge.
Det er lige ved at blive for meget, når Revisor-Kurt er dummere, end politiet tillader, og der bliver gjort grin med dværge og bøsser i flæng. Men under de grænsesøgende vittigheder mærker man det bankende hjerte hos de to bagmænd, hvis komiske timing kun har forbedret sig gennem de seneste femten år.
Frank Hvam har i titelrollen stået for seriens vildeste øjeblikke.
Hvem husker ikke hans lort i kattebakken, eller dengang han piskede invalide Bodil. Forrige års syvende efternøler-sæson fik dog sat fortjent spotlight på Mia Lyhnes fremragende præstation som forsagt kvinde, der skal finde sig i mangt og meget.
Skuespilleren får også lov til at folde sig ud med et lidenskabeligt frigørelsesprojekt i Klovn The Final, men Casper Christensen stjæler billedet som det komiske fikspunkt.
Hans skrækkelige alterego leverer både herligt afslappede perfiditeter og maniske udbrud. Det er en tænderskærende fryd at se ham spille på alle tangenter som hysterisk mandebaby, når han ikke får sin vilje.
Til sidst sluttes ringen. Selv Pandekage-Ronja fra den første film gør atter sin entré. Og i de døende sekunder bliver vi forkælet med endnu en billedserie, der gør livet surt for de to mænd.
Efter det upassende, men værdige punktum kan vi rettelig hylde Frank Hvam og Casper Christensen. De er Danmarks bedste komedieduo i nyere tid – det 21. århundredes svar på Dirch Passer og Kjeld Petersen.
Klovn længe leve!
Kommentarer