Stephen Colbert har lagt masken fra sig. Efter i ni år at have ageret ultrakonservativ, politisk kommentator på satireserien The Colbert Report tiltræder han værtsrollen på talkshow-institutionen The Late Show uden ironiserende mellemled.
Eller som han selv formulerer det: ”The Late Show Starring – with Stephen Colbert”!
Den virkelige Colbert har altid luret lige bag masken, og fans vil ikke have svært ved at kende ham. Hans utrættelige entusiasme, improvisationsskarpe, komiske intuition og rasende intelligens samler de mange indslag af uundgåeligt varierende kvalitet til et varietéshow af høj kvalitet.
Der er ikke sparet på noget. Hvor hans tidligere show fulgte ”skrivebord på et podie´”-formatet optages The Late Show i en ekstravagant katedral af et renoveret studie midt i New Yorks teaterdistrikt. Her er spejlblanke gulve, pyntesøjler og gigantiske udsigtsskærme med en azurblå New York-udsigt, der matcher Colberts dyre jakkesæt.
Vi er vant til at se kvalitets-tv fra kabelkanelerne, men når det gælder talkshows er der ingen, der har penge som de store netværk. Flytningen til CBS fik et par ord med på vejen: ”Nogle af jer frygter, at min magt vil gøre mig korrupt, men lad mig forsikre jer: I vil aldrig kunne bevise det.”
En mere reel bekymring var måske, om hans nye rolle som godnat-underholdning for amerikanere fra Bibelbæltet til Castro Street ville lægge en dæmper på hans politiske gejst.
Men heldigvis er der snarere tale om en venstredrejning for showet end en højredrejning for værten. Hvor David Letterman rutineret leverede sofahygge for det brede publikum har Colbert ingen skrupler over at skubbe republikanere fra sig.
Demokraterne får dog også spydige kommentarer med på vejen, når de virkelig kvajer sig. Men Colbert kaster sig over republikanerbommerter som en ørn og ydmyger rask væk feltet af håbefulde præsidentkandidater over alt fra interview-svipsere til dårlige frisurer.
Et særligt mobbeobjekt er forretningsmanden og republikaneren Donald Trump. ”Vi vil dække alle præsidentkandidaterne,” forsikrer Colbert og viser et gruppebillede af dem. Hvorefter han tørt tilføjer: ”Så længe de er Donald Trump,” og gruppebilledet erstattes af Trumps hoved.
For mange fans er talkshows ikke længere hele aftenens show fra åbningsmonologen til slutnummeret, men snarere summen af de indslag, der har held til at gå viralt dagen efter. Det gælder ikke mindst for os danskere, da ingen danske tv-kanaler sender The Late Show.
Hvad det angår, har det imidlertid indtil videre skortet på virale hits, selv om der har været rigeligt med underholdende gæster.
Komikeren Amy Schumer (Trainwreck) medbragte en video af sig selv, der spiste en frossen fødselsdagskage i Jake Gyllenhaals lejlighed – som han kunne reagere på, da han selv dukkede op ugen efter.
Og Paul Simon dukkede op forklædt som forsangeren i et Paul Simon-coverband, komplet med et cv bestående af aflyste fødselsdagsforestillinger fra 2012.
Allerbedst er det selvfølgelig, når Stephen Colbert går i kødet på en politisk modstander, for manden dyrker det knivskarpe modsvar og har en misundelsesværdig evne til lynhurtigt at gennemskue, dekonstruere og vende interviewofrenes ord imod dem.
De fleste indslag går dog efter det bløde ”hø-hø” snarere end det skarpe ”ha-aha”, og selv om entertaineren Colbert styrer showet gelinde, kan man til tider bebrejde ham, at han ikke under satirikeren Colbert at gå så hårdt til gæsterne, at det bliver svært at lokke dem tilbage.
Er The Late Show en tak mere midtersøgende end for eksempel John Olivers Last Week Tonight, er det stadig venstreorienteret nok til, at vi europæere kan se med. Og underholdende nok til, at vi gør det.
facebook
twitter
Kommentarer