Lego filmen – et klodset eventyr starter lige på og hårdt.
Den onde Diktator omstyrter den guru-agtige mesterbygger Vitruvius i allerførste scene, gør ham blind, stjæler det mystiske våben Kraklen og indfører derefter stringent regelrytteri i filmens klodsede univers.
Inden Vitruvius sparkes ned i en afgrund, når han dog lige at fremsige en profeti: En dag vil mesterbyggeren over dem alle komme, og han vil ødelægge Kraklen og standse Diktatorens vælde.
Derefter møder vi den simple Emmet, som man uden videre forstår er den endnu ukendte mesterbygger. Han ved det naturligvis ikke selv, og han lever sit liv efter Lego-manualernes trygge listeform. Der findes manualer til, hvordan man står op, drikker sin morgenkaffe og hilser på sine naboer.
Alt er skabt af de velkendte Lego-klodser, og trods den computeranimerede 3D-effekt er figurerne håndgribeligt realistiske med fedtede fingeraftryk.
Filmens første halve time er fyldt med hyperaktiv humor. De klodsede jokes fyger i så lind en strøm, at det er umuligt at fremhæve et eksempel på, hvorfor det ikke er sjovt. Måske humoren er gået tabt i oversættelsen, for den amerikanske version vælter sig nemlig i stjerner som Morgan Freeman, Liam Neeson, Will Ferrell og Elizabeth Banks.
De danske stemmer er ellers gode nok, særligt Søren Pilmark som Diktatoren. Hans sarkastiske kommentarer klinger nostalgisk af rollen som Djarnis-drengen i Søren Faulis kultklassiker De skrigende halse, mens Nis Bank Mikkelsen lægger lækker malmrøst til Vitruvius.
En fyraften bliver Emmets manual-elskende hjerte forstyrret af en hætteklædt skikkelse på en tom byggeplads. I forsøget på at bremse u-manuelle begivenheder falder han gennem et hul i jorden og finder en rød prop.
Da han rører ved den, falder han om og kommer til sig selv i et forhørslokale, hvor han møder den splittede Betjent God/Betjent Grum, der kan skifte gemyt ved at dreje sit karakteristiske gule Lego-hoved 180 grader.
Emmet bliver reddet af en hætteklædt fremmed, som viser sig at være mesterbyggerpigen Graffititøsen. Men snart har han Diktatoren på nakken, og han demonstrerer, hvad Kraklen er for en ondsindet størrelse: en limtube, med hvilken skurken gør lego-mennesker til statuer. En mere sadistisk skurk skal man lede længe efter – og så i en børnefilm!
Filmen har en uhøjtidelig omgang med elskede figurer, og vi støder både på Gandalf, Milhouse fra The Simpsons, Superman og Batman, der er Grafittitøsens handlekraftige, men temmelig bøvede kæreste. Så må man leve med den helligbrøde, det er at gøre Han Solo og co. fra Star Wars til dameglade fjolser.
Lego filmen sprudler på den måde af barnlige hittepåsomhed. Faktisk er det værste næsten, at man drømmer sig tilbage til barndommens bunker af Lego, hvor vilde fabler tog form uden hensyn til, om klodserne hørte til cowboy-, pirat- eller ridder-verdenen. Manualer blev aldrig fulgt!
Kommentarer