Lights Out

Den ekstremt uhyggelige kortfilm Lights Out, som kan ses på Youtube, har fået stor opmærksomhed. Med en simpel idé kan den skræmme tilskueren fra vid og sans på under tre minutter: Når du slukker lyset, kommer monsteret frem!

Kortfilmens succes har nu resulteret i, at filmens svenske skaber David F. Sandberg debuterer som spillefilminstruktør med en 81 minutter lang fuldblodsgyserversion.

Han har et erfarent gyserhold bag sig, der tæller manuskriptforfatteren Eric Heisserer, som har skrevet rebootet af A Nightmare on Elmstreet fra 2010 og forhistorien til John Carpenters The Thing i 2011.

Den moderne gyserkonge James Wan, der står bag kæmpesucceserne Saw, Insidious og Nattens dæmoner, har produceret spillefilmen.

I Lights Out følger vi moren Sophie (Maria Bello), som har en fortid præget af depression og psykisk ustabilitet. Hun bor i et stort hus sammen med sin mand, Paul (Billy Burke), og deres søn, Martin (Gabriel Bateman).

Filmens åbningsscene er den mest hårrejsende. Her konfronteres Paul med den gruvækkende skabning Diana en sen aften på sit arbejde. Paul arbejder på verdens klammeste tekstilfabrik fyldt med skumle mannequindukker.

Hun finder hurtigt ud af, at han er i sikkerhed i lyset, men da lyset svigter, bliver han på blodig vis krøllet sammen og dræbt af monsteret.

Nu er Sophie alene med den unge Martin, som hurtigt mærker, at moren ikke er ved sine fulde fem. Hun taler åbenlyst med en person, som ikke er til stede – i hvert fald ikke, når det er lyst!

Skræmt fra vid og sans opsøger Martin sin halvstoresøster Rebecca (Teresa Palmer), der for længst er flyttet hjemmefra og bor alene, på trods af at hun hele tiden er sammen med sin ivrige bejler, Bret (Alexander DiPersia).

Men monsteret kommer også frem, når mørket falder på hos Rebecca, og sammen må de løse mysteriet om, hvem Diana er, hvorfor hun dræber i mørke, og hvad hendes forhold til familien er.

Lights Out vil helt sikkert få mange til at hoppe i sæderne, da filmen lægger op til masser af chok. Effekten, hvor Diana kommer tættere på, for hver gang man slukker lyset, er effektiv og yderst skræmmende, men ligesom almindelige jump-scares vender man sig til det i løbet af filmen.

Historien bag monsteret Diana er ikke specielt overraskende, og minder om en typisk eksperiment-som-gik-grusomt-galt-oprindelse til en tegneserieskurk. Monsterets design ligner også noget, man har set i mange gyserfilm: en tynd, klam og lidt zombieagtig kvinde med kulsort hår.

Til gengæld fungerer filmens effekter, som de skal, og det hele ser flot og skræmmende ud. Uden for vinduet af Rebeccas lejlighed hænger et rødt neonskilt, som tænder og slukker, og det giver mulighed for at lave en syret rød belysning første gang, hun konfronteres med Diana i sin lejlighed.

Teresa Palmer gør det udmærket som filmens hovedrolle, men både hende og flødebollen Alexander DiPersia virker alligevel lidt for polerede til filmens ellers troværdige udtryk. De er simpelthen for pænt et par, med så perfekt stylede punk-rock-outfits.

Deres skuespil fungerer dog, og der er rent faktisk kemi til stede mellem de to smukke, unge mennesker. Alexander DiPersia gør det i øvrigt godt som filmens komiske afbræk, og scenen, hvor han tænder lygterne på sin bil for at skræmme Diana væk, er både sjov og opfindsom.

Den bedste skuespilpræstation leveres dog af Maria Bello, der gør moren Sophie til en overbevisende, mentalt forstyrret og svag kvinde, som alligevel viser mod til sidst og faktisk giver filmen en overraskende slutning.

Tænd-og-sluk-lyset-monsteret passede perfekt til kortfilmformatet, men spillefilmen minder desværre om at skrabe en lille mængde smør ud over en alt for stor skive brød.