Det er et ørkesløst ærinde, kriminaldetektiven Travis Hurley er sendt ud på i den australske western Limbo.
Filmen foregår i den udtørrede flække Limbo, der ligger langt fra omverdenen i den bagende australske ørken. Engang glimtede opalerne i øjnene på hvide lykkeriddere, og fra oven får udgravningerne jorden til at ligne et gennemhullet månelandskab.
Tyve år forinden blev den aboriginske teenager Charlotte Hayes bortført og myrdet. Det er ikke Travis’ opgave at opklare mordet og fange gerningsmanden, som alle i øvrigt formoder er den sære eneboer Leon, der boede alene med sin bror Joseph i en gammel opalmine frem til sin død året forinden.
Ved at snakke med Charlottes familie skal Travis bare dokumentere, hvad der er givet på forhånd: At når en indfødt kvinde forsvinder, er der ingen, som tager sig af det.
”De troede bare, at min søster var gået på en walkabout,” siger fordrukne Charlie om den berømte aboriginske overgangsrite fra barn til voksen. Han blev selv anholdt af politiet i deres forsøg på at skyde skylden på den nærmeste aboriginer.
Travis er ingen hvid redningsmand.
Han er selv et ødelagt menneske, hvis tatoverede krop er hærget af heroin efter år som undercover-narkobetjent. Den australske stjerne Simon Baker spiller amerikansk tv-detektiv i The Mentalist, men er endnu bedre i Limbo som en udbrændt mand, der konstant længes hjem til hotelværelset, hvor han kan fixe i fred.
Det er først, da hans bildæk bliver piftet, og Travis er nødt til at blive i byen nogle dage, at de pårørende begynder at tale til ham. Og han lytter, fordi han ikke har noget bedre at tage sig til.
Snart går det op for ham, hvordan traumerne efter det henlagte mord over tyve år har fået lov at brede sig som ringe i vandet.
Instruktør Ivan Sen, der selv er aboriginer, har beskæftiget sig med den oprindelige australske befolknings hårde levevilkår siden debuten Beneath Clouds fra 2002.
Han har tidligere skabt den aboriginske detektiv Jay Swan, som i to film og en tv-serie har opklaret mord og konfronteret korruption og racisme i det enorme australske provinssamfund.
Limbo er en barsk efterforskningshistorie.
Hver ny afsløring føjer endnu et deprimerende lag til et strengt opdelt, ludfattigt samfund, hvor racismen gives i arv, og volden går i ring.
Ivan Sen har ikke bare skrevet og instrueret, men også castet, fotograferet, klippet og skrevet musikken.
Trods indimellem tung symbolik er det bistre miljøportræt overbevisende stærkt. De solblegede sort-hvidbilleder viser et lukket samfund, hvor opaljagten aldrig ophørte.
Den gav bare mindre og mindre afkast, indtil det kun er de mest desperate og håbløse, der kradser i jorden på jagt efter glimmersten. Charlottes søskende – Charlie og Emma med de mange børn – er begge dele, og deres hengemte smerte er filmens hjerteblod.
Rob Collins er en tragisk skikkelse som broren, der lader sin vrede gå ud over omverdenen, når han ikke drikker sig bedøvet.
Emma var nødt til at holde sammen på familien, og vi fornemmer, at hun har søgt trøst i en parade af upålidelige mænd. Natasha Wanganeen leverer filmens stærkeste præstation som en overlever, der er slidt hård af livet, men stadig længes efter varme og afklaring.
Der går en strøm af indigneret vrede gennem Ivan Sens film, som er del af et større filmisk opgør med århundreders racistisk statspolitik.
Warwick Thorntons Sweet Country er en hårrejsende, brutal thriller om en aboriginsk mand, der skyder en hvid mand i selvforsvar. High Ground, en anden outback-western med Simon Baker i hovedrollen, skildrer en glemt massakre på aboriginere i 1919.
På den led har Limbo også et socialt formål, som dog aldrig kommer i vejen for den gode historie. Det er vedkommende filmkunst af sjældent høj kvalitet.
Kommentarer