Han blev på gangene kaldt ”Jabba the Hutt” – den tudseagtige tyran fra Star Wars – bag sin fede ryg. Netop bag ryggen, hvis man havde sin karriere kær.
Roger Ailes, i en årrække chef for den højreorienterede nyhedskanal Fox News og det republikanske partis grå eminence samt strategiske medieekspert, blev af præsident Obama også kaldt USA’s farligste mand.
Selv forsøgte Ailes på Fox at fastholde medarbejderne i at sige Obamas mellemnavn ”Hussein” for at indikere, at manden var en uamerikansk muslim. Ailes døde i en alder af 77 år i 2017. Året før var han faldet fra sin medietrone på grund af årelange seksuelle overgreb på kvinder.
Roger Ailes’ sensationelle og skandaløse liv og levned lå lige til en tv-serie, og The Loudest Voice fortæller hans historie i syv afsnit af en lille time hver. De første tre afsnit, der er gjort tilgængelige for anmeldere, tegner billedet af en mand, som rent mediemæssig kan kaldes skelsættende, men dobbeltmoralsk anløben, uvederhæftig og magtbegærlig.
På den måde er serien en moderne udgave af Shakespeares Macbeth og Orson Welles’ Citizen Kane. Selvfølgelig mest det sidste, i og med at det drejer sig om en mediemoguls storhed og fald, seksuelle eskapader og infame intriger.
En kolerisk konservativ, en paranoid patriot og fanatisk islamhader.
Den australske mediemogul Rubert Murdoch satte i 1995 Ailes til at kreere Fox News, men skabte samtidig en gøgeunge i sin egen rede.
Ailes ville bestemme alt.
Klart fra start er det anderledes nye hans opfattelse af nyheder. Han vil vende nyhedsbølgerne fra venstre og midten til det brede højre med tavse vælgere og borgerlige værdier. Folk skal ikke nødvendigvis informeres, men føle sig informeret.
Roger Ailes’ farlige holdning blev fødslen af vor tids fake news med sandheden som kviksølv på et skråplan.
Den maskuline Russell Crowe er fænomenalt maskeret og gennemført gestaltet i sin makeup som brovtende og brølende Roger Ailes. Præstationen er selvfølgelig blevet sammenlignet med Christian Bales maskering som vicepræsident Dick Cheney – Ailes’ gode ven – i Adam McKays politiske komedie Vice, men Crowe er mere end en maske.
I mine øjne er han en større skuespiller end blot at agere mut muskelmand med hundeøjne – enten romersk gladiator, angelsaksisk Robin Hood eller noget tredje med knyttede næver og oprejst pande.
Crowe giver et nuanceret, solidarisk og dog ætsende præcist portræt af denne drevne og iscenesatte enfoldighed: Roger Ailes, som altid accentuerede, at han var den lille mand fra rustbæltet Ohio oppe imod det elitære borgerskab i Washington D.C. Samtidig beviste han med udfarende brunst, at mandens bedste aftershave stadigvæk er magt.
Roger Ailes er troldmanden, mens Donald Trump er hans lærling, ideologiske ven og følgesvend. Siden blev Trump højtråbende bannerfører for tidens fremmedfjendske, reaktionære og enøjede populisme, som førte lukt ind i Det Hvide Hus. Ailes var ifølge serien den første, som sagde mantraet: ”Make America Great Again.”
Serien er optaget som fiktionens dramatiserede dokumentarfilm a la Vice, og grebet er mangfoldigt fascinerende.
Det hele er filmet i farver, som ligner nyhedernes neutrale kulører på skærmen med fokus på de interne stridigheder, der fælder Ailes i sidste instans. Altid seværdige Naomi Watts spiller hans banekvinde Gretchen Carlson – tv-værten – som ikke fandt sig i hans brunst. Sienna Miller er sylespids som hans hustru og private lady Macbeth, mens Annabelle Wallis er Laura Luhn, hans faste frille over flere år og offer for hans lyster såsom at filme egen oralsex.
The Loudest Voice er en meget amerikansk sag om rævekager og realpolitik, men også en senmoderne underholdende udgave af Game of Thrones. Mænd og kvinder i panser og plader er blot forvandlet til banditter i habitter og deres kvinder i sort lingeri.
Kommentarer