Betjenten kigger med en blanding af overlegenhed og afsky på passagerne i bilen.
”Ved nogen af jer, hvad en solnedgangsby er?” spørger han dem nærmest hvislende med had og foragt.
Vi er 1950’ernes USA, hvor det visse steder var forbudt for sorte at opholde sig inden for bestemte by-, kommune- eller amtsgrænser, efter at solen var gået ned.
En af de mange horrible love.
For Atticus Black, hans onkel George og veninde Letitia Dandrige i bilen lyder det som en trussel. Den hvide politimand informerer dem om, at de har under ti minutter til at komme ud af hans county.
De er på vej på tværs af landet for at finde Atticus’ far. Eneste spor er et brev, der leder dem til den del af staten Massachusetts, hvor horrorforfatteren H.P. Lovecraft hentede inspiration til sine grusomme historier.
De hvide racister er de nemme monstre at spotte i Lovecraft Country. Blikket i deres øjne afslører dem med det samme, men de er på det her tidspunkt trods alt en velkendt fjende for afroamerikanere.
En helt anden fare lurer dybt inde i de store skove, hvor Lovecrafts overnaturlige væsener huserer.
Den historiske serie – baseret på Matt Ruffs bog – rummer problemstillinger, som er højaktuelle i dag. Serieskaber Misha Green har tidligere lavet den fremragende Underground, der handler om det amerikanske slaveri, og hendes nyeste udspil ligger i naturlig forlængelse heraf.
Med udgangspunkt i Atticus, der lige er kommet hjem fra militæret, og Letitia, som er dybt engageret i borgerettigheder, kreerer Green et fascinerende og urovækkende univers.
Ligegyldigt hvor makabre de overnaturlige elementer er, kredser serien hele tiden om ét emne: identitet.
Når Letitias søster Ruby vågner op i en hvid kvindes krop, er den første impuls skræk. Men når den nye fysik giver mulighed for at opnå hidtil uopnåelige mål, opstår dilemmaet om, hvor meget af ens identitet og overbevisninger man er villig til at give afkald på.
Den mystiske kult Sons of Adam, en slags Ku Klux Klan med troldmænd, er særlig interesseret i Atticus på trods af deres drøm om et samfund, hvor alle kender deres rigtige plads – en holdning ikke ulig den, H.P. Lovecraft selv agiterede for.
Den kvindelige hovedrolle fra Misha Greens forrige serie, Jurnee Smollett-Bell, legemliggør også som Letitia en karakter af vital betydning. Sammen med Jonathan Majors som Atticus er de seriens hjerte og sjæl.
Begge rammer perfekt en kombination af frustration og afmagt over at blive set ned på, fordi de har en anden hudfarve. Indignationen lyser som en supernova, hver gang en hånd knyttes, eller munden klemmes en tand hårdere sammen for at undertrykke, hvad de virkelig føler, når de står ansigt til ansigt med racistiske klaphatte.
Dermed ikke sagt, at Lovecraft Country er panderykkende alvor hele tiden. Med Jordan Peele som producer og medskaber er det måske ikke så underligt, at hadet og uhyggen bliver akkompagneret af en befriende humor.
Især afsnit fem, hvor søgningen efter dagbogssider udvikler sig til den rene skattejagt i bedste Indiana Jones-stil, er et pragteksempel på løssluppenhed.
Men man glemmer ikke, hvad der er i fokus. Voice-over fra folk som forfatteren James Baldwin bliver sat ind på velvalgte tidspunkter og fungerer som kommentar til et samfund, der den dag i dag stadig ikke har fattet, at ingen bør behandles anderledes på grund af hudfarve.
Kommentarer