The Mandalorian – sæson 2

The Mandalorian lyder langt hen ad vejen som en arketypisk westernserie med cowboys og indianere.

Den populære serie på Disney+ handler om en revolvermand, der baner sig vej gennem randområder og tjener til dagen og vejen som dusørjæger.

Fortællingen er dog ikke hensat til Det Vilde Vesten, men galaksens yderste afkroge i en historie, der foregår i samme univers som Star Wars.

Og har man først en gang hørt svenske Ludwig Göranssons hypnotiske introsang, kan man næsten høre en imaginær spore klinge, hver gang den hjelmklædte titelperson Din Djarin (Pedro Pascal) tager et skridt.

Anden sæson fortsætter, hvor den første slap.

Mando, som han og andre Mandalorianere bliver kaldt, passer stadig på den ustyrligt nuttede, grønne skabning, som på internettet er blevet døbt Baby Yoda for ligheden med den ikoniske figur fra Star Wars.

Han vil returnere barnet til dets artsfæller. Men han er nødt til at gøre det i det skjulte, da mange er ude efter den eftertragtede skabning.

Helten leder derfor efter andre Mandalorianere til at hjælpe sig, men det er lettere sagt end gjort.

Første scene i anden sæson udmønter sig i en storslået kampscene, hvor Mando har forsøgt at få informationer fra en lyssky mafiatype.

Skulle man have glemt det, er hovedpersonen en yderst effektiv dræbermaskine, som uden de store problemer nedslagter en håndfuld af bossens håndlangere. Han ender med at få en ledetråd, der bringer ham til ørkenplaneten Tatooine – Luke Skywalkers hjemplanet – som serien også besøgte i første sæson.

I byen Mos Pelgo finder han en mand iklædt fuld Mandalorian-udrustning – og for Star Wars-fans vil den være endda meget bekendt.

Men han viser sig blot at være byens sherif Cobb Vanth, der har byttet sig til dragten.

Efter et par intense øjeblikke bliver de to machomænd med hjerter af guld enige om en handel. Mando hjælper lovmanden med at nedlægge en gigantisk kraytdrage – den minder om sandormen fra Dune kombineret med en drage fra Game of Thrones – mod at få den vigtige og ærefulde rustning.

Har man set første sæson, vil første afsnit i den nye sæson føles som en naturlig fortsættelse. Fokus er stadig på Mando og Baby Yodas umage rejse for at finde et sikkert sted til den lille.

Når makkerparret kommer gående imod kameraet – den grønne skabning svæver ganske vist i sin ”barnevogn” – tænker man uvægerligt på den japanske manga- og filmserie Lone Wolf and Cub.

Den handler om en samurai, som efter mordet på sin kone rejser med sin lille søn rundt i det feudale Japan på jagt efter de ansvarlige. Samtidig ernærer de sig som et særdeles effektivt lejemorder-team – ikke helt ulig The Mandalorian.

Den stjernespækkede rolleliste byder på mange geniale rollevalg. Et af dem er Timothy Olyphant som Cobb Vanth.

Skuespilleren slog sit navn fast som den retskafne sherif Seth Bullock i den mesterlige HBO-serie Deadwood og senere som den charmerende og antiautoritære lovhåndhæver Raylan Givens i Justified.

Olyphant oser af karisma i Vanths møde med Mando, hvor de to revolvermænd står over for hinanden, klar til at trække deres våben. Det er lige så nervepirrende som slutduellen i Den gode, den onde og den grusomme.

Serieskaber Jon Favreau, som både er instruktør og manuskriptforfatter på første afsnit i den nye sæson, har et suverænt greb om de forskellige genrer, han navigerer i. Alvoren bliver krydret med befriende humor – som regel i form af den lille Baby Yoda.

Med de store flapører og ditto øjne behøver han kun stå og kigge for at charmere.

Det bliver spændende i et ugentligt afsnit at følge, om Favreau og kompagni kan holde dampen oppe igennem hele sæsonen.