The Martian

I 2003 blev Ridley Scott slået til Sir. Rumskibe, aliens og androider har utvivlsomt haft afgørende betydning for Dronning Elisabeths gestus.

Scott har nemlig været mest skelsættende, når han har været rejsende i science fiction. Alien – Den 8. Passager og Blade Runner fra 1979 og 1982 står stadig tilbage som hans syrede og bedste værker.

Prometheus fra 2012 havde sine vilde momenter af galskab, men desværre var filmen også en usammenhængende fortælling om menneskeligt liv og rumvæsen-ingeniørerne bag det!

Efter de forglemmelige The Counselor og Exodus er Scott nu tilbage i det ydre rum. The Martian er en sci-fi-film uden aliens og replikanter, men med jordbundne astronauter, der udforsker Den Røde Planet.

The Martian er en film om overlevelse og håb. Det er en positiv skildring af menneskets udviklingsmuligheder med teknologi. Sir Scott viser, at han også oppe i årene er i fin form, men han formår ikke at levere historien med den voldsomhed og intensitet, der gjorde ham enestående for over 30 år siden.

Filmen springer trin over i forhold til virkelighedens Mars-forskning. Vi er ovre spørgsmål om saltvandsfund, og en besætning er skudt af sted mod den mytiske planet. De vandrer rundt på det røde sand og foretager test.

Kaptajn Lewis (Jessica Chastain) står i spidsen for missionen, som den rådsnare botaniker Watney (Matt Damon) er en del af. Der er en løssluppen tone blandt besætningen, som sad de til fredagsbar i et kontorlandskab. Men pludselig bryder en altødelæggende storm frem i det golde landskab, sand og vragrester overmander lærredet og skaber en kaotisk overrumplende scene – en af få gange, 3D-effekten kommer til sin ret.

Watney rammes af metal i uvejret. De andre regner ham for død, søger redning i rumfartøjet og forlader Mars.

Nede hos NASA finder de ud af, at Watney alligevel ikke er død. Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Kristen Wiig og Sean Bean har mange etiske diskussioner om, hvordan situationen skal håndteres. Skal den ene, isolerede mand ofres, eller skal man risikere livet hos dem, man i givet fald sender af sted på en redningsmission?

Befriende deles de to lejre på Jorden ikke op i onde og gode. Der er blot tale om mennesker, som har forskellige hensyn at varetage.

Stormen giver et fremragende udgangspunkt for en overlevelsesfilm. Watney er nu en sindig Robinson Crusoe i rumdragt på planeten, hvor man konstant skal kæmpe for at holde noget i live. Matt Damon leverer et jovialt og energisk portræt af en usædvanlig botaniker, der aldrig lader sig knække.

Hvirvelvinden har sendt en metalstang i maven på ham. Han får kæmpet sig ind på basen og må ty til et gennemgående træk i filmen: højteknologisk isenkram og lavpraktiske lappeløsninger. Med kirurgiske redskaber får han spyddet ud, og han sætter hullet i maven sammen med hæfteklemmer. Senere bliver gaffatape hans redning!

Faktisk er Watney så evigt rar, positiv og djærv, at det til tider kammer over. Han er isoleret på det mest fremmede sted, man kan forestille sig, men The Martian undgår at beskæftige sig med isolationens uundgåeligt mørkere sider, og de pittoreske scener i rødt sand skaber et poleret, nysseligt glansbillede af en NASA-helgen.

Men Ridley Scott vælger kløgtigt at servere sukkerscenerne med humor, så de glider lettere ned. Og særligt ét greb fungerer her fortrinligt.

Watney optager videodagbøger på Mars-basens efterladte computere, hvor der også gemmer sig musik. Som vederkvægende beskæftigelse kan han sætte ord på, hvordan det er at være prosaisk marsmand med grønne fingre. Og vi kan som publikum følge med i, hvad der helt nøjagtigt sker på basen.

Han beretter sarkastisk og med sort humor om dagenes dont.

Watney er efterladt med ubekymret diskomusik i det barske miljø, og han formår at dyrke kartofler ved at bruge egne fækalier som gødning. Vi kommer tæt på, og i disse sekvenser fremstår han som den første reality-stjerne i historien, der har fortjent opmærksomheden.