I 2010 stiftede verden første gang bekendtskab med de små, gule minions i Grusomme mig, hvor stygge Gru har en ondsindet plan om at stjæle månen.
De var skurkens søde håndlangere, der fungerede som underholdende distraktioner i en historie om en atypisk sammenbragt familie.
Det hidtil ukendte filmstudie Illumination Entertainment ramte guld. Figurerne begyndte at optræde i utallige memes på internettet og blev efterfølgende en milliard-forretning. Tolv år og tre film senere er de tilbage igen, og de er ikke bare længere underholdende, men enormt irriterende.
Minions 2: Historien om Gru tager filmserien tilbage til de groovy 70’ere med masser af ”knæhøj karse” og diskomusik.
Fortællingen starter med, at en tolvårig Gru skal til jobsamtale hos sin favorit-skurkegruppe De 6 Slyngler. De griner imidlertid af hans unge alder, så Gru stjæler en magisk amulet fra gruppen for at bevise sit værd.
En minion bytter dog amuletten væk, og Gru bliver bortført af det tidligere medlem af slyngelgruppen, Willy Knytnæve. Det er derfor op til de uduelige minions at redde Gru.
Man skulle tro, at historien ville køre mere eller mindre på skinner. Men Minions 2: Historien om Gru går konstant i stå i jagten på sjove scenarier.
Halvvejs gennem filmen tager Gru og Willy Knytnæve pludselig et afhop for at begå indbrud i ondskabsbanken. Skal de bruge penge til at købe et eller andet? Nej, de havde bare lyst, og banken var jo med i den første film, så det kunne vel være lidt sjovt at se den i 70’erne, har folkene bag øjensynligt tænkt.
Den slags afstikkere tager filmen hele tiden.
Er det ikke lidt sjovt, hvis vi får nogle minions til at lære karate? Eller hvis en af dem skal jagte en motorcykel på en lille, trehjulet cykel? Hvad nu, hvis de er piloter i fem minutter?
Det kan godt være, at børn har en dårlig koncentrationsevne og er vilde med fald på halen-komik, men kunne man ikke lave en historie omkring alt det, der gav bare en smule mening?
En anden animations-franchise, F for får-filmene, har vist, at det sagtens kan lade sig gøre. Tilmed i en underholdende film for hele familien med tematisk dybde uden dialog. Problemet med Minions 2: Historien om Gru er også, at de fleste jokes er hørt utallige gange før.
Ja, de små minions snakker sjovt og prutter, men har de ikke andet at byde på? Her er de jo trods alt hovedkaraktererne.
Det er måske hårdt at holde en uskyldig animationsfilm til børn op mod den standard, som Pixar har sat med eksistentielle mesterværker som Inderst inde og Toy Story, men vi burde kunne forvente større ambitioner end halvanden times pruttejokes.
Disney er ikke bange for at tackle dyb sorg i Løvernes konge eller racisme i Zootropolis, og japanske Studio Ghibli har fortalt historier om stærke unge piger i Chihiro og heksene og Kiki den lille heks.
Sammenlignet med alle de forrygende film blegner animationen i Minions 2: Historien om Gru. Faktisk er det så ligegyldigt, at halvanden times film havde fungeret bedre som fem minutters videoer på YouTube eller Facebook.
Filmen er et tomt produkt fra Hollywoods mest kalkulerede produktionsfirma. De har nu spyttet fem film ud i minions-universet, og de første fire har omsat for 3,5 milliarder dollars. De kommer ikke til at stoppe, før publikum holder op med at købe billetter.
Hvis man finder de gule figurer utroligt sjove med deres mærkelige sprog og uduelige natur, vil man nok også synes om denne film. Men alle ville være bedre tjent med at tage sine børn ind og se en hvilken som helst anden film.
Kommentarer