Biografanmeldelse
07. mar. 2019 | 16:47

Minisekterne – På nye eventyr

Foto | Futurikon
De små insekter i den franske animationsfilm kommer ud på eventyr, da mariehønen forsvinder.

Der er fantasifuld animation i bjergtagende eventyr, hvor de mindste væsener oplever de største dramaer.

Af Astrid Maan Thomsen

Måske vil voksne, som tager deres børn ind for at se filmen om de små, summende insekter, føle det som en pligt, mens de venter på at se den nye Captain Marvel.

Men faktisk bringer denne lille perle af en film lige så meget action, uhygge, skønhed og glæde som enhver storfilm.

I Minisekterne – På nye eventyr følger vi de tre hovedfigurer: Edderkoppen, Myren og Mariehønen. Trekløveret kommer ud på eventyr, da den lille mariehøne forvilder sig ned i en pakke og bliver sendt langt væk. Minisekterne følger efter og befinder sig snart i den tropiske jungle, hvor andre insekter hersker og nye prøvelser finder sted.

Alt dette finder sted, uden at der bliver ytret et eneste ord i filmen. Men hvad der mangler i dialog, erstattes med en drømmende baggrundssmusik, insekternes mimik og de få mennesker, som medvirker i filmen og har samme komiske talent som gamle stumfilmsstjerner.

Og så er der de naturskønne omgivelser!

Historien om minisekterne startede som en kortfilm og blev siden til en tv-serie og prisvindende spillefilm. Skaberne har ydmygt sagt om toeren, at det er en meget ren film uden mange forsiringer.

Men Minisekterne – På nye eventyr er ikke bare en bedårende smuk børnefilm. Den er også en følelsesmæssigt stærk dannelsesfilm om livets familiære venskabsbånd, som vi ikke kan undgå at bryde på vores vej op gennem livet.

Der er intet forsimplet over den verden, som vi ser fra både menneske- og insektperspektiv.

Detajlerne er mageløse, og hver scene har en handling at fortælle os og bliver fremstillet for vores øjne som et levende maleri.

Insekternes følelser kommer perfekt til udtryk gennem især tårevædede øjne eller en uhyggelig edderkop-scene, der er et børnevenligt eksempel på scenen mellem Frodo og Shelob i Ringenes herre-trilogien.

For undertegnede, der som barn faldt i drømmende staver over magiske børnefilm som Dunderklumpen, Jungledyret Hugo og Bennys badekar, rammer filmen plet.

Handlingen vil måske blive en smule for kompliceret for de mindste, og manglen på dialog gør, at man skal fange de subtile bevægelser og den usædvanlige mimik, vi normalt ikke ser insekter gøre.

Og så bliver hele herligheden nok lidt rigelig lang for de mindste.

Men det vil være meget svært ikke at lade sig rive med af filmen. Man bliver revet med af især komikken, som rumsterer lige under overfladen – selv når det bliver uhyggeligt.

Så når vores mariehøne bliver jaget af et grufuldt, grønt monster, holder vi vejret, indtil den undslipper. Hvorpå den så bliver spist af en kødædende blomst! Junglen er hårde løjer, men vores mariehøne har sine egne tricks. Hvilket den kødædende blomst hurtigt vil opdage.

Minisekterne – På nye eventyr er en film for børn og barnlige sjæle lavet på et så højt niveau, at man kommer ud fra biografens mørke med nye farver for øjnene.

Intensiteten i hver eneste detalje er slående, og ingen vil se på fluer, edderkopper, mariehøner og andre af verdens små insekter på samme måde igen efter filmen.

Trailer: Minisekterne – På nye eventyr

Kommentarer

Titel:
Minisekterne – På nye eventyr

Originaltitel:
Minuscule - Les mandibules du bout du monde

Land:
Frankrig, Kina

År:
2018

Instruktør:
Hélène Giraud, Thomas Szabo

Manuskript:
Hélène Giraud, Thomas Szabo

Spilletid:
93 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
7.marts

© Filmmagasinet Ekko