Den delvis ensomme, ret overvægtige og besynderligt gammelkloge gymnasieelev Simone dater online. Men da hun snyder med sine fotos på skærmen, bliver det en mislykket date på cafeteriet. Fyren skrider hurtigt – skuffet over det, han ser.
Simone har på sin computer en anden date med en fyr, hun korresponderer med. Det er en sød ghanesisk gut med navnet ”Freeman”.
Ganske vist duer hans kamera ikke i Ghana, men hans beskeder lyder engagerede og kærlige. Han spørger, om han må besøge hende oppe i Danmark. Det er hendes forældre ikke meget for, og mest modstræbende er den sure mor. Men Simone har en klemme på hende.
Så mystiske Freeman arriverer og bor hos familien i to uger, hvor samværet med Simone udvikler sig til en inderlig romance. Og Freeman falder mere og mere til på Fyn. Familien skal holde konfirmation for Simones lillesøster, mens de to forældres forhold er mærket af tidligere utroskab.
Hvordan ser fremtiden ud for Freeman, der i Ghana har et job som revisor? Hvor længe kan han blive i Danmark?
Mr. Freeman er instrueret og skrevet af Mads Mathiesen. Han vandt i 2012 prisen for bedste instruktør ved Sundance-festivalen for spillefilmdebuten 10 timer til Paradis.
Den handler om Kim Kolds enfoldige bodybuilder Dennis, som i Thailand forsøger at finde kærligheden. Filmen, der er en videreudvikling af kortfilmen Dennis, udgivet på Ekko-dvd #5, peger frem mod Mr. Freeman.
To aparte mennesker fra hver sin kultur mødes, og forholdsvis sød musik opstår. Forholdsvis, fordi der opstår konflikter undervejs, men ikke dem, man umiddelbart forventer.
Mr. Freeman er overvejende en sympatisk feelgood-film med toner af den rustikke folkekomedie.
Det sørger blandt andre Mia Lyhne for som Simones strammaskede mor og Nicolas Bro som hendes godmodige bamsefar. Desuden er der Simones skolevenner, som hun spiller computerspil og går til bowling med.
I det hele taget er historien bundet op på et realistisk forhindringsløb, der aldrig bliver sødladent sentimentalt eller helt usandsynligt.
Mia Lyhne er lige på grænsen til atter at levere klichéen som fornærmet dulle af en mor. Nicolas Bro er næsten for meget som den godmodige tyksak, der bliver til en monstrøs hidsigprop, når sandhedens time slår tolv.
Men her taler vi om skønhedspletter, petitesser i et ellers godt sammenskruet plot.
Mads Mathiesen viste med Kim Kold sin evne til at få amatørskuespillere til at sprudle. Og når Mr. Freeman føles så vellykket, er det især takket være debuterende Lina Lund Jørgensens overbevisende og charmerende spil som Simone.
Konstant med en drink i hånden har hun besluttet sig for ikke at være offer, selv om hun er overvægtig. Lina Lund Jørgensen er smittende autentisk som klassens tykke pige og samtidig en sand overlever med gode kort på hånden, fordi hun ikke stikker op for bollemælk.
Og hun får fint modspil af franske Daouda Keita som den mere og mere sympatiske Freeman, der oprigtigt holder af Simone.
Interessant er der ingen racisme imellem dem. Det småborgerlige miljø tager efter lidt blå mærker også godt imod den fremmede mand i det fynske.
Filmen skjuler længe sit latente konfliktstof, og når det endelig træder frem, er det med en overraskende pointe og helt relevant for vor tids politiske dagsorden.
Mr. Freeman er på alle måder en sød, lille film med rørende romantiske temaer i vores alt for grumme samtid.
Især hen imod slutningen har instruktøren svært ved at beslutte sig for, om det er en ungdoms- eller voksenfilm. Men scenerne med kliken har deres eksistensberettigelse i forhold til historiens gennemgående anslag.
Hjertet er en ensom vandrer.
Kommentarer