Mulan

”Der har været mange fortællinger om den store kriger Mulan. Men forfædre, den her er min,” lyder det fra fortællerstemmen.

I en frodig, grøn dal står en ung pige og træner med en stav. Hendes bevægelser er elegante og præcise. Hvert stød og slag rammer plet i dansen mod fremtidens fjender.

Hendes far, fortælleren, kigger stolt. Livskraften chi er stærk hos hende, og det er derfor hendes navn, Mulan, ender som materiale i heltekvad og legender.

Disneys live-action-film Mulan handler – ligesom animationsfilmen fra 1998 – om den unge pige, der ikke har tænkt sig at gøre familien ære på den måde, som det er forventet af en pige i det kinesiske kejserrige.

Hun er en kriger i hjertet, og da enhver familie i landet skal bidrage med en mand for at bekæmpe de invaderende rouranske styrker, tager hun sig fars plads. Hun kalder sig Hua Jun.

”Chi er for krigere, ikke døtre,” siger han og sår frøet til filmens tema om ligestilling og kvinders rettigheder.

Indpakningen er en lækker og sjov actionfilm, som i høj grad formår at skabe sin egen identitet i de mange fortællinger om den store kriger Mulan.

Instruktør Niki Caro har tidligere i den new zealandske Whale Rider skildret, hvordan en ung pige forsøger at bryde ud af samfundets fastlåste rammer. På Mulans tid er det kun mænd, som må gå i krig. Kvinderne skal blive hjemme og passe børnene, så Mulan må skjule sin identitet over for de andre soldater, og det gør hun ved at lade, som om hun er mand.

Som den rebelske Mulan fanger Liu Yifei perfekt de forskellige nuancer i figuren. Mens heltinden i tegnefilmen har en fortrolig ven i dragen Moshu, som hun kan fortælle om sine frustrationer til, er hun her alene med sin mission.

Derfor er det op til skuespilleren ved hjælp af blot sine øjne og krop at formidle det indre helvede, krigeren går gennem hver dag. Hun er aldrig i stand til at vise omverdenen sit sande jeg.

”Chi’en er stærk, Hua Jun. Hvorfor gemmer du den?” bliver hun spurgt af Kommandør Tung, lederen af hæren. Kameraet dvæler på Mulans ansigt, mens vi venter i spænding på, hvad hun svarer.

”Det ved jeg ikke,” siger hun med en blanding af undren og afmagt i stemmen. Undren over, hvorfor hun lægger så store bånd på sig selv og afmagt over konsekvenserne, hvis de andre soldater kendte hendes sande identitet.

Det eksistentielle er den ene halvdel af Mulan-filmen. Den anden er rendyrket action, som blander elementer af kinesiske kampsportsfilm wuxia og store, episke film, hvor hære møder hinanden på slagmarken i imponerende slag.

Action-stjernerne Donnie Yen og Jet Li giver prøver på deres imponerende færdigheder ud i at sparke røv som henholdsvis Kommandør Tung og Kejseren af Kina. Blink og du misser den myriade af slag, de formår at fyre af på få sekunder og smadre den ene navnløse modstander efter den anden.

Der er dog et eller andet underligt omkring Lis Kejser, hvor læberne ikke altid matcher de ord, der bliver sagt, og stemmen også er en tak dybere end den, action-skuespilleren ellers har. Men tvivlsom dubbing har nu også sin charme, når man tænker på de gamle kung-fu-film.

Som overskurken Bori Khan er Jason Scott Lee djævelsk god. Han siger ikke så meget, men har den her filmstjerne-karisma, hvor man sidder på kanten af sofaen, hver gang han åbner munden eller ansigtet toner frem på skærmen.

Og så gør det bestemt ikke noget, at første gang, vi bliver introduceret til figuren, er i en blændende scene, hvor vi først ser en enkelt rytter i horisonten. I takt med at den sortklædte skikkelse nærmer sig, spreder andre ryttere sig ud til siden – som en sort vifte, der bliver foldet ud.

Mulan rummer mange af sådanne lækkerbider, ligesom der er fine referencer til tegnefilmen. Den er kendt og berømt for sine mange sange, men for at forankre fortællingen i et mere realistisk univers, er de blevet droppet.

Men sangenes tekster dukker op i dialog-scener – som når soldaterne sidder sammen og snakker om, hvilke slags kvinder de helst vil have. Mulan når lige at få en snert af håb om noget dybere end beskrivelser af udseende, da en af dem siger, han er ligeglad med, hvordan en kvinde ser ud. Håbet bliver dog hurtigt slukket, da han siger, at det eneste, som betyder noget, er, hvordan hun er til at lave mad.

Ordene kommer fra sangen En pige værd at kæmpe for, og der er flere af de her indslag for fans at fornøje sig med.

Man behøver dog på ingen måde kende forlægget for at nyde den nye version af fortællingen om den legendariske kriger Mulan. End ikke til tider hovedrystende dårlig CGI kan rive én ud af indlevelsen i den hæsblæsende og underholdende actionbasker, der også har noget på hjertet om ligestilling og frihed.

At filmen underminerer noget af sit budskab ved at have optaget scener i Xinjiang-provinsen, hvor over én million muslimer er blevet tvunget i genopdragelseslejr, er en anden sag.