Hvis du tror, at livet er for kort til bhutanske film, tager du fejl.
Dramakomedien Munken og geværet er fortryllende, finurlig og filosofisk på den dybe og naive facon, hvor ens tanker af sig selv går tilbage for at vende historien igen. Og her er masser at gribe fat i.
Historien udspiller sig i 2006, hvor kongen af Bhutan har abdiceret og udskrevet valg. Han vil lade sine undersåtter bestemme, hvem der skal styre landet. Og for at vise folk, hvad det vil sige at stemme, skal der afholdes prøvevalg i byen Ura.
Historien ruller tre tråde ud.
Den ene handler om en lama i et buddhistisk tempel. Han sender den unge munk Tashi ud for at finde to skydere, inden det bliver fuldmåne. Lamaen skal bruge de to våben til at skabe balance i verden.
Samtidig følger vi de valgforordnede, der underviser bønderne i demokratiets regler. Og endelig følger vi amerikaneren Ron, der er kommet til Bhutan for at købe en sjælden riffel fra den amerikanske borgerkrig.
I andre lande kæmper man for retten til at stemme, fortæller den valgtilforordnede Tshomo stolt før prøvevalget. Men folk foretrækker deres konge. De ønsker ikke penge eller ”mere civilisation”.
Hvorfor skal de vælge mellem tre forskellige (fiktive) partier, når de er tilfredse med deres liv? De bliver instrueret i at agitere for én kandidat og råbe ad alle, der måtte støtte en anden. ”Hvorfor lærer I os dårlig opførsel?” spørger en ældre kvinde og ryster på hovedet.
Det nye demokrati splitter folk.
Den unge Tshering er gift med en af de valgforordnede. Tsherings mand drømmer om at flytte til en større by med en bedre skole til deres datter. Men hurlumhejet med at agitere for at stemme fører til, at deres datter bliver mobbet i skolen, og at Tsherings mor og mand bliver uvenner.
Hvad godt er der ved demokrati, hvis det fører til splid i familien og ufred blandt naboer? Hvad værdi er der ved valg, hvis du allerede har balance i verden?
På sin vandring gennem bjergene standser munken Tashi ved en café. Her sidder folk tryllebundne foran et tv, der sender en amerikansk film.
”Hvem er det?” spørger Tashi. ”James Bond,” svarer bartenderen. Mens Tashi drikker sort vand (cola), ser han James Bond løse verdens problemer med våben. Tashi fortsætter derefter sin søgen efter de to skydere.
Den tredje tråd følger riflen. Ron har med hjælp fra den småkriminelle guide Benji lokaliseret våbenet hos en gammel bhutaneser, der vil sælge. Ron byder 75.000 dollars.
Men da de næste dag kommer med pengene, har den gamle foræret sin riffel til Tashi. Balance i verden er trods alt vigtigere end penge. Ron og Benji indhenter Tashi og spørger om lov til at bytte våben. Tashi ønsker da samme skyder, som James Bond brugte i filmen, en AK-47.
Til slut kommer fuldmånen og prøvevalget, og trådene samles med munken, bønderne, valget, den antikke riffel og de to AK-47’ere.
Med fortryllende fingerfærdighed leverer instruktør og forfatter Pawo Choyning Dorji et lille mesterværk. Tanke møder magt, lykke møder demokrati, buddhisme møder kapitalisme, ja, det er store modsætninger.
Lamaen er spillet af den rigtige lama Kelsang Choejay, og i rollen som munken Tashi er Tandin Wangchuk, en bhutansk rocksanger. Wangchuk spiller med en charmerende naivitet, der minder om en ung Chaplin. Jigme Tenzings kamera indfanger smukt både bjerge, Bond og bøndernes ansigter.
Munken og geværet er Pawo Choyning Dorjis anden film efter Skolen ved verdens ende, der dystede i 2022 om en Oscar i kategorien bedste internationale film.
Munken og geværet var også tæt på en nominering, og det forstår man.
Dorji er ude efter at skildre intet mindre end meningen med livet. Eller et meningsfuldt liv. Han er en fremragende filmskaber, der leverer et eventyr fortalt med humor, poesi og buddhistisk bravur. En lille film med et stort hjerte.
Kommentarer