”Dér, hvor jeg kommer fra, bliver en dreng til en mand, hvis han svømmer fra én ø til en anden!” siger han.
”Jeg bryder mig ikke om det, når jeg ikke ved, hvad der er under mig,” svarer hun.
Syttenårige Julija er ellers som en fisk i vandet.
Hun er vokset op på en lille ø i Kroatien, og hver morgen dykker hun i Adriaterhavet sammen med sin far Ante efter muræner, som de fanger med harpun. Hun er en selvstændig, ung pige på kanten til at være kvinde, men frygten for det ukendte under havets overflade trænger sig på.
Ovenstående samtale har hun med sin fars bedste ven Javier, der for første gang i syv år er på besøg. Han er meget rig, og Ante håber, at Javier vil købe en stor bid af hans jord og bygge et ferieresort, så familien kan flytte til Zagreb.
Julija er bedst tilpas i vandet og går altid i sin hvide, slidte badedragt. Indtil den bliver byttet ud med en ny model, som Javier forærer hende.
Murina er en særegen ungdomsfortælling i idylliske omgivelser, der hurtigt kommer til at ligne et fængsel. Filmen vandt debutantprisen Caméra d’Or på sidste års Cannes-festival og er skrevet og instrueret af kroatiske Antoneta Alamat Kusijanovic.
Scenerne i vandet er svalende og rolige, lyden og bevægelserne føles langsomme, som var man i havets blå. Husenes sten og gruset på stierne er blege og lyse, mærket af solen, ligesom øens beboere, der er solbrændte og stærke.
Filmen er betagende og behageligt filmet af Hélène Louvart.
Julijas forældre prøver ofte at få hende til at tage mere tøj på, men hun er viljestærk og skændes ofte med sin far. Han er en aggressiv og bedrevidende mand, der aldrig spørger, men udelukkende kommanderer med sin datter og hustruen Nela.
Julija har urolige drømme om at skyde sin far med harpunen.
Ante var engang kaptajn på Javiers skib, som han endte med at sejle i sænk. Det er igen ved at gå galt på en ny sejlbåd i en passage mellem øerne, hvor man kun kan sejle, når tidevandet er højt. Når det falder, kan man havarere på de store sten under overfladen.
Men aggressive Ante er fyldt med mindreværdskomplekser over for sin succesfulde ven og tager chancen, mens Julija skælder ham ud og med adrenalin i kroppen holder øje med klipperne.
Da faren mod alle odds får gelejdet skibet igennem, skubber han sin datter overbord. Ikke for sjov, men i brutal alvor.
Der er mange ting, som nager faren.
Hans følelser for Javier virker oprigtigt varme, men han plages også af den årelange flirt mellem Nela og vennen, selv om han skjuler det. Det er lige før, man har ham mistænkt for bevidst at lukke øjnene for det, så flirten måske vokser sig stor nok til, at Javier af ren skyldfølelse vil købe Antes jord som bodsgang.
Julija idoliserer den belevne Javier og er uforstående, da hun finder ud af, at moren engang afviste ham, da han friede til hende. ”En dag vil du indse, hvad jeg gør for dig,” siger moren, da Julija går hende på klingen.
Selv om rammerne fremstår unikke, er selve fortællingen om en pige, der idoliserer en anden voksen end sine forældre, genkendelig og på sin vis banal. Der er øjeblikke, hvor filmen bliver for forelsket i vandets og omgivelsernes skønhed, så dramaet bliver lidt ferskt.
Skuespillet er dog stærkt og klart.
Unge Gracija Filipovic fremstår sej og ærlig som Julija, blottet som hun er i badedragt det meste af filmen. Serbiskfødte Danica Curcic er begyndt at medvirke i flere film fra Balkan-området, og hun stråler i rollen som Nela med en blanding af blid omsorg og gammel sorg – en nagende tyngde fra et liv kontrolleret af andre. For hvorfor valgte Nela egentlig Ante?
Intet bliver foræret i filmen.
Murina fascinerer ved at være en lettilgængelig fortælling om ungdommelig udlængsel og oprør – og samtidig uudgrundelig, jo mere filmen dykker ned i personernes mange lag og smertefulde hemmeligheder.
Kommentarer