Midt om natten vækkes en ældre kvinde af et telefonopkald. Vi kan knap nok forstå fragmenterne af samtalen. Kun at nogen er forsvundet. Kvinden går lidt frem og tilbage i mørket. Hun virker mere frustreret end bekymret.
”Jeg kan ikke hjælpe dig,” vrisser hun til sidst og lægger hidsigt på. Men et sted i skyggerne aner hun, at en mørkhåret, lidt snavset pige, ser bebrejdende tilbage fra lænestolen.
Serien My Brilliant Friend er baseret på den første roman i Elena Ferrantes såkaldte Napoli-tetralogi. Og ligesom i forlægget er serien den voksne Elenas tilbageblik på sin opvækst i et usselt arbejderkvarter i udkanten af Napoli.
Stedet har i århundreder været berygtet for fattigdom og kriminalitet. Ikke mindst efter Anden Verdenskrigs omvæltninger, hvor serien begynder.
Fornemt bruger instruktør Saverio Costanzo bogens fortællerstemme til at levere en væsentlig samfundskritik sammen med den aldrende kvindes visdom, som han i glimt tilfører fabulerende drømmescener og dyrebare øjeblikke fra et langt liv som mønsterbryder.
Den vidunderlige debutant Elisa del Genio spiller den unge Elena Greco. Det er igennem hendes øjne, at vi oplever dagligdagen i den støvede, italienske slum.
Men serien bryder med årelange traditioner for socialrealisme og mafiafortællinger om Italiens mest berygtede by, der også danner bagtæppe i Matteo Garrones Gomorra. I stedet lærer vi om den lokale mafioso, Don Achille, sådan som Elena og hendes veninder oplever ham og det samfundslag, der tillader organiseret kriminalitet.
Som et spøgelse dukker en ukendt skikkelse op ved en begravelse. Vi kan kun se dens hånd tage fat i Alfredo – der dristigt vovede at håne gangsteren på åben gade – og hive ham med udenfor.
Orglet i kirken overdøver en kvinde, der i baggrunden tigger nogen om nåde. Bisættelsen fortsætter, som om intet var sket. Men så hører vi et højlydt skrig, der får alle de sørgende til at løbe ud på gaden i forvirring. Alfredo ligger og bløder, imens en sort bil fræser afsted.
Slummens desperation udmønter sig snart i regulære magtkampe. Men de er altid i baggrunden for Elenas forundrede syn på sine omgivelser.
Vi ser byens ødelæggende magt i en spektakulær scene. En kakerlak kravler op af afløbene på gaden. Flere følger efter, og snart kravler millioner af insekter i synkroniske, hypnotiserende bevægelser. Inden længe fylder de hver centimeter af det dunkle kvarter. De sniger sig ind til de sovende beboere og fordærver deres sind.
Hverken Elena eller hendes veninde Lila (Ludovika Nasti), som må være pigen i lænestolen i åbningsscenen, har lyst til at være en del af forarmelsen. De knytter et tæt bånd på baggrund af deres ønske om at slippe væk fra byens snavsede gader, hvor hverken træer eller græs er til at få øje på.
Udlængslen skildres malerisk af fotografen Fabio Ciancetti. Vi ser pigerne iført underkjole løbe lykkeligt imod solen i horisonten. Det er første gang de forlader byen, og de aftaler at følges ad.
Ledsaget af Max Richters ildevarslende melodi, der spilles på fløjte og klaver, bliver scenen tvetydig. For selv om pigerne smiler over hele hovedet, ved vi, at idyllen får en ende.
”Du kan ikke såre mig,” hvisker Lila trodsigt, når en lidt ældre dreng i nabolaget overfalder hende for øjnene af hovedpersonen.
Også efter at hendes far har smidt hende ud af vinduet, fordi hun har insisteret på at fortsætte sin skolegang, løfter hun hovedet og hvisker: ”Jeg er ikke såret.”
Lilas mystiske, hårde hud skræmmer Elena. Men Elena misunder samtidig veninden for den styrke, som er nødvendig for dem begge. Ikke bare for at overleve, men for at turde drømme om en bedre fremtid.
My Brilliant Friend er efter to afsnit kommet forrygende fra start, og det skal blive spændende at se, om de resterende seks afsnit kan indfri forventningerne.
Kommentarer