De fleste film om modstandskampen under den tyske besættelse foregår i København, Aalborg og Aarhus. Her står den på storbyguerilla med spionage, sabotage og stikkerlikvideringer samt selvfølgelig jødeflugten til Sverige.
Få modstandsfilm har beskæftiget sig med modstanden i provinsen.
I 1960 kom Edvin Tiemroths Den sidste vinter. En landsby har klaret sig igennem krigen uden trakasserier, indtil en fængslet faldskærmssoldat fatalt skal befries. Senere fik vi Anne-Grethe Bjarup Riis’ Hvidstengruppen, en tragisk historie om den jyske krofamilie, som modtog våbennedkastninger fra England.
Anders Walter, der i 2014 vandt en Oscar for kortfilmen Helium, har med Når befrielsen kommer drejet den tredje film om besættelsen ude på landet, men uden en kontrapunktisk opdeling i land og by.
Tværtimod er hans film fast knyttet til den fynske Ryslinge Højskole og det omliggende lokalsamfund på godt og ondt.
Ligesom i Den sidste vinter er handlingen fokuseret på vadestedet i verdenskrigens sidste måneder, hvor udfaldet er givet. Befrielsen er blot et spørgsmål om en stakket stund.
Men hvor Tiemroths film viser det absurde ved at sætte farlige aktioner i gang, når freden er lige om hjørnet, går Walter anderledes til værks. Han træder på nok Danmarkshistoriens ømmeste tå i nyere tid. En infam skamplet, hvor Danmark svigtede sin humane selvforståelse som et tolerant, åbensindet og rummeligt demokrati.
Det handler om håndteringen af de tusindvis af tyske flygtninge, der kom østfra, efterhånden som den russiske hær sejrrigt indtog Det Tredje Rige. Invasionen af forhutlede og forarmede mennesker på flugt over for de danske myndigheders holdning er et omdiskuteret emne, som trækker tråde op til i dag med andre flygtninge ved grænserne.
Den danske lægeforening nægtede sine medlemmer at hjælpe syge tyskere, mest gamle og børn. Man så stort på lægeløftet. Fra dansk side krævede man 2000 politimænd sendt hjem fra kz-lejre for at komme med organiseret lægehjælp.
For at gøre alting værre begyndte danske nazi-håndlangere at skyde tilfældige læger som såkaldte clearingmord – hævn for danske stikkerlikvideringer.
Befolkningens tyskerhad steg til uanede højder. Nølende danskere blev over natten til fanatiske anti-nazister.
I modstandsbevægelsens blade hed det direkte, at medlidenhed med de tyske flygtninge var lig med landsforræderi. Gengæld for de forbandede fem år var vigtigere end at læge sår hos uskyldige mennesker, der var blevet drevet på flugt af uoverskuelige hændelser.
Næstekærlighed blev i Danmark en by i Rusland. Mere end 17.000 tyske flygtninge døde.
Filmen sætter sagen op i vekslende kontraster. Vi begynder med højskolens sympatiske forstander Jacob, som pludselig skal finde plads til 500 tyskere i foråret 1945. Helst uden at sende elever hjem, for hvert hoved er en pose penge.
En lokal læge skydes brutalt ned som clearing. Hans søn er musiklærer på højskolen, og som en del af den lokale modstandsbevægelse vil han nu hævne sin far for enhver pris. Tyskerhadet kogt ind til en vendettahistorie, men også et sandt spejl af, hvordan det var i virkeligheden.
Filmen er skabt over forfærdelige fakta.
Danskere ser passivt til, mens sygdom breder sig blandt de tyske flygtninge, som i forvejen lever under kummerlige og uhygiejniske forhold. Forstanderens hustru Lis er den, som først rammes af forbudte omsorgsfølelser. Siden følger Jacob efter og forsøger at forbedre forholdene for dem, som de lokale over en kam kalder for nazister.
Ægteparrets stigende engagement får store omkostninger for familien, der også tæller en lille datter og tolvårige Søren. Især for sidstnævnte får denne stillingtagen eksistentielle konsekvenser. Da både befolkningen og frihedskæmperne begynder at anse forstanderen for en landsforræder, svigter Søren sin far, fordi han selv føler sig svigtet.
På den måde bliver Når befrielsen kommer også til en coming of age-film, en gribende historie om en drengs søgen efter faderfigurer.
Den handlingsmæssige tråd er drengens dialektiske udvikling, som fortsætter hele vejen til et af de hårdeste portrætter af de sidste dages frihedskæmpere, der klippede tyskertøse skaldet og kaldte anstændighed for landsforræderi.
Anders Walter iscenesætter kompetent og frejdigt de etiske valg, som opstod før og under befrielsesdagene. Melodramatisk indfanges billeder af små mennesker, som mere dyrker pragmatisk fædrelandskærlighed end den spontane næstekærlighed.
Filmen tager stilling, og signalementet af almindelige danskere er ikke rart.
Pilou Asbæk er fremragende som den vægelsindede forstander, der træder i karakter. Katrine Greis-Rosenthal brillerer formidabelt som Lis, der har karakter fra start.
Morten Hee Andersen fascinerer som utilgivelig musiklærer og Ulrich Thomsen som den skurkagtigt samarbejdsvillige bestyrelsesformand, mens Lasse Peter Larsen er absolut rørende som drengen, der bliver mand alt for tidligt.
Den tyske skuespiller Peter Kurth – detektiven Bruno Wolter i Babylon Berlin – stjæler scener som nazilægen, der er god nok bag partiemblemet.
Når befrielsen kommer vil helt sikkert skabe debat. Velfortalt og befriende modig, præcis og nødvendig i sit sigte. En væsentlig film til tiden.
Kommentarer