De fleste kender oplevelsen af at sætte sig ved et overdådigt kagebord.
Den ene lækkerbisken præsenteres efter den anden. Flødeskum, glinsende glasur, bær i kraftige farver og chokoladeovertræk. Tænderne løber i vand, men selv om kvaliteten på de enkelte godter er høj, ved man, at indtagelsen af den ene kage efter den anden fører til et umådeligt sukkerchok.
Sådan har man det under Disneys julefortælling Nøddeknækkeren og de fire kongeriger.
Disney har i disse år planlagt en lang række af live-action-film. Senest Skønheden og udyret, og med Nøddeknækkeren og de fire kongeriger har svenske Lasse Hallström skabt en julefortælling inspireret af E.T.A. Hoffmanns klassiker og den udødelige Tjajkovskij-ballet, som stadig opføres over hele verden hver eneste jul.
I Nøddeknækkeren og de fire kongeriger møder vi den unge Clara, som sørger over tabet af sin mor. På juleaftensdag giver far hende en gave fra hendes afdøde mor: et smukt og mytisk sølvskrin, som dog er låst.
I sin søgen efter nøglen føres Clara ind i et magisk univers med fire kongeriger: Snoldeland, Blomsterland, Sneflokkeland – og Det Fjerde Rige, som de tre andre lande er krig med. Clara møder nøddeknækkeren Philip, som bliver hendes tro følgesvend, og sammen forsøger de at finde nøglen til morens skrin og skabe fred mellem rigerne.
Landenes stil og skørhed giver tydelige associationer til Tim Burtons Alice i Eventyrland, og den visuelle side er yderst betagende. Både virkelighedens verden og det magiske parallelunivers har en fortryllende scenografi og kostumer.
Prægtige kjoler er pyntet med tyl, rhinsten og sløjfer. En eventyrlig magi skabes, når Clara følger en guldsnor til det magiske univers med gigantiske, glimtende sneflager og slikstokke. Men med det søde kommer også det sure, og i Det Fjerde Rige byder en forladt forlystelsespark på knækkede karruseller og skumle klovnedukker.
Man bliver fuldstændigt blæst bagover, når man præsenteres for de overvældende universer og ønsker blot at fortabe sig i de mange finurlige detaljer.
Desværre bevæger filmen sig hurtigt videre, og man har svært ved at indstille øjnene og fordøje de voldsomme indtryk. Det føles som en overflod.
Mackenzie Foy er charmerende som den handlekraftige og selvstændige Clara med uskyldige, rolige øjne, der dog også udtrykker, at hun bærer på en smerte. Hun er et ungt og spændende talent, som spiller over for nogle af de helt store stjerner.
Både Morgan Freeman og Helen Mirren kører på rutinen i rollerne som henholdsvis Claras gudfar og dronningen af Det Fjerde Rige. De er som altid driftsikre, og deres blotte tilstedeværelse giver en tyngde.
Hvor Morgan Freeman og Helen Mirren er tilbagelænede, folder Keira Knightley sig fuldt ud. I lyserødt fra top til tå i rollen som dronning af Snoldeland veksler hun mellem en sukkersød attitude og det rene vanvid. Med stemmen i skingert leje, sporadisk brug af franske ord, et overgearet smil og dramatisk gestik er hun en ren fornøjelse af følge.
Bag den prægtige overflade i Nøddeknækkeren og de fire kongeriger er der mangler. Et plottwist i filmens sidste del afslører en skurk fra en uventet kant. Skurkens motiv står ikke videre klart. Og Helen Mirrens dronning får vi kun et sporadisk kendskab til.
Når det er sagt, er det alligevel en sød fortælling om tab og om at finde sig selv, og Nøddeknækkeren og de fire kongeriger vil være et hyggeligt bekendtskab for familier, som skal i biografen i juletiden.
Kommentarer