Nope

Det er modigt at kalde sin svinedyre Hollywood-blockbuster om menneskets møde med det ydre rum og alt andet mellem himmel og jord noget så simpelt som Nope.

Ordet bliver brugt adskillige gange i løbet af filmen, når personerne står over for en mystisk fjende, der gemmer sig oppe i skyerne. Men titlen vidner også om en instruktør, der gør tingene på sin egen måde og ikke giver en dyt for folks forventninger.

Jordan Peele har da også noget at have selvtilliden i.

Instruktøren gjorde sig med først Get Out og dernæst Us til en af tidens mest spændende filmskabere, hvis originale blanding af gys og komik skaber slagkraftig social satire.

Det gør han også i Nope, men igen udfordrer han spillereglerne.

Filmen følger to voksne søskende, OJ (Daniel Kaluuya) og Em (Keke Palmer). Efter farens død – han bliver dræbt af faldende genstande fra himlen – må de drive familiefirmaet videre.

Firmaet hedder Haywood Hollywood Horses og er en ranch, hvor heste trænes til at medvirke i filmbyens mange produktioner. Jokes på bekostning af den selvhøjtidelige filmbranche løber parallelt med de to meget forskellige søskendes opklaring af, hvad der tog livet af deres far.

Introsekvensen starter dog et helt andet sted og skaber i sig selv fascination nok til at bære hele filmen.

Et dystert bibelcitat indtager lærredet, mens man på lydsporet hører dåselatter fra en sitcom. Noget går galt, og latteren afløses af paniske skrig, mens kameraet fæstner på en blodtørstig abe, som kigger direkte på os.

Han hedder Gordy og spillede hovedrollen i en komedieserie for år tilbage. En dag gik han amok og tog livet af flere af sine medstjerner.

Senere vender vi tilbage til scenen, når den nu voksne barnestjerne Jupe (Steven Yeun) mindes den traumatiske oplevelse, som han slap levende fra. I dag driver han en forlystelsespark, hvor han forsøger at tjene penge på sin dramatiske fortid og den nuværende situation, hvor en ukendt fare lurer.

De færreste kan som Jordan Peele jonglere mellem gys og komik på en måde, så man konstant er underholdt, mens de små grå celler arbejder på højtryk.

Instruktøren har et hav af interessante tanker, men i Nope har man lidt svært ved at se dem samle sig til en fuldt realiseret vision. Samtlige værktøjer i kassen kommer i brug, når det bibelsk regner med blod ned over Haywood-huset.

En kapitelinddeling med hestenes navne gør det klart, at den dyriske vildskab er et gennemgående tema.

Filmen kommer til at slæbe en smule undervejs i den næsten to en halv time lange spilletid, fordi instruktørens mening med galskaben bliver lige lovligt kryptisk. Også den reaktion har Peele naturligvis taget højde for.

”Fuck pointen!” siger Em på et tidspunkt til OJ, og det metahumoristiske glimt i øjet svigter aldrig.

”Løb, OJ, løb!” råber Em senere, så man uvægerligt kommer til at tænke på Tom Hanks’ befrielse fra skinnerne i Forrest Gump.

Det er den konstante sammenblanding af glittet popkultur og indgroet kulturhistorie, der gør Nope til en både indbydende og forvirrende herlighed. Hver indstilling synes ladet med betydning og åbner en verden af fortolkningsmuligheder.

Den altseende fjende i det høje leder tankerne hen på invasionslystne aliens, men opfører sig ikke meget anderledes end den gammeltestamentlige Gud, som gerne straffer menneskeheden for dens synder.

OJ og Ems allierede tæller tekniknørden Angel (Brandon Perea), som de køber videoudstyr af, men også den i filmen verdensberømte fotograf Antlers Holst (Michael Wincott).

Nope er underskønt fotograferet af Christopher Nolans hoffotograf Hoyte van Hoytema, og filmen handler frem for alt om billedets magiske kraft. Man fortaber sig til tider i de overvældende billeder af Californiens ørkenlandskab.

Det er ikke en helt så tilfredsstillende tour de force som i Get Out og Us, men Jordan Peele lykkes igen med at underholde i en fabulerende og fantasifuld film, der øjeblikkeligt skriver sig ind i sci-fi-genrens brogede univers.

Ingen laver film som Peele, og man glæder sig allerede til at se, hvad han finder på næste gang. Og til igen at se Nope, som uden tvivl vil folde sig yderlige ud ved et gensyn. Diskussioner om betydningen af den gådefulde handling starter allerede efter rulleteksterne.