”Den, der kalder dette her for Udkantsdanmark, har glemt, at Jorden er rund,” siger Martin, Norskovs glade borgmester, som holder tale i anledning af, at byen tilsyneladende får regionens nye gymnasium.
Udenfor sniffer en stor pige sig samtidig næsten død i 80 procent kokain. Og atter samtidig ankommer Tom – født og rundet af byen – til politistationen.
Han er tilkaldt som ny og moderne politikommissær. Den lokale underverden med narko blandt unge er nemlig en trussel mod byens vækst og har allerede krævet sine ofre, hvilket Tom mærker i mødet med ekskæresten Diana og dennes samspilsramte søn Oliver. Samt med sine gamle ishockey-venner fra drengetid og ungdomsår.
Norskov kommer godt fra start med et dobbeltspundet og tilpas realistisk plot, som hænger sammen af kokain, kriminalitet og gammel kærlighed. Og her er masser af antydninger af fortidens lig i lasten akkompagneret af den vedvarende skjulte magtkamp i byrådets nutid.
Byen Norskov er klart lagt op ad virkelighedens Frederikshavn. Koncist og kontant vederkvægende og velsignet væk fra den velbjergede urbane middelklasse, som plejer at furnere danske fjernsynsføljetoner, selv når de foregår uden for hovedstaden.
Her er grundigt kælet for atmosfære, geografi og miljø i modsætning til andre af TV 2’s lavprisbevidste produktioner, hvor kulissen ryster, når døren smækkes, og hvor udendørsoptagelser er et tilbagevendende stilleben a la den forfærdelige serie Dicte, der stort set gør Aarhus lig med et foto af Arne Jacobsens berømte rådhus.
Alle roller er besat med solide skuespillere, omtrent fra selvsamme provins, som danner ramme om og kerne i seriens miljø og sætstykker. Altså ikke storbyscenens og nationale fjernsynsselskabers Tordenskjolds soldater, men derimod dygtige aktører, der gedigent gestalter ærlige og troværdige stemmer, liv og lemmer i og fra Nordjylland.
Dunja Gry Jensen, især berømt og belønnet for sit filmmanus til Frygtelig lykkelig, har sammen med konceptuerende instruktør Louise Friedberg arbejdet tre år på føljetonen med regionale rødder i det nordjyske som et spejl af Danmark. Denne lange tid har ikke været spildt.
Det mærkes markant, hvorledes historien i hvert fald i de to første afsnit af første sæson har fanget og tilegnet sig stedets og tidens sendrægtige enhed og tempo. Serien udnytter sin relevante langsommelighed til de intime forviklinger og intriger, det møjsommelige politiarbejde på værtshuse og de regionale rævekager. Alt sammen rammet ind af smukke billeder fra en dansk virkelighed, man ellers sjældent ser i vore egne serier.
Velsignet klippes der langsomt og roligt. Velsignet er vi væk fra den skandinaviske livsstil med mondæne mord og gammelt nordisk modetøj, som reklamefolk frækt (og for kækt) har døbt ”Nordic Noir”. Der er bestemt noir nu og da i Norskov, men på den gedigne, ægte og naturlige måde. Lange, kolde nætter på havnen, hav og vind, som aldrig sover, og læg dertil en snigende modernitet, som truer gammel-liv og gamle dage. Livet, som det var for bedstefar og hans søskende.
Thomas Levin spiller fint og følsomt den hjemvendte strømer Tom Noack. En udvandrende indfødt just returneret til Norskov for at sande, at nostalgi ikke er, hvad den har været. Jackie – hans flotte, blonde storesøster – spilles med medbragt og medfødt troværdighed af Anne Sofie Espersen. Dette er i mine øjne hendes bedste præstation til dato – stærk, solid og skridsikker på hjemmebanen.
Claus Riis Østergaard er hendes mand, stadens entreprenante borgmester, der må slås med dit og dat omkring sit arkitekttegnede gymnasium og sin alternative klimahavn. Omkring dem er alle pladser besat med en række skuespillere, der troværdigt leverer genrens vante stereotyper. Norskov er til dags dato TV 2’s bedste produktion i dansk tv-dramatik.
Kommentarer