Hollands første stop motion-spillefilm indtræder i den storslåede række af perler såsom Flugten fra Hønsegården, Walter og Trofast og Frode Får.
Og det er charmerende nostalgisk at se den vidunderlige filmteknik igen. Filmholdet siger selv, at de har sat barren højt, og at de har forsøgt at ramme samme stil og univers som Aardman Animations, det engelske animationsstudie, der står bag blandt andet Walter og Trofast og Frode Får.
Øf! når ikke helt op på mesteren Nick Parks niveau, men den formår at skabe sit eget lille univers.
Historien er lige så sød som titlen. Den handler om en lille gris, der ikke vil ende som en pølse.
Vi begynder 25 år tidligere. To rivaliserende pølsemagere kommer i karambolage med hinanden. Som straf må de ikke deltage i den store pølsekonkurrence før til det store 100-års jubilæum, nemlig i handlingens nutid.
Her fylder Bea ni år. Som gave får hun af sin bedstefar Thorvald den mest nuttede gris ved navn Øf. Thorvald er samme mand, som fik karantæne fra den store pølsekonkurrence.
Efter lidt forbehold går Beas forældre med til, at hun må beholde Øf, hvis hun opdrager ham som en hund. Men det er ikke kun forældrenes manglende begejstring, der er en trussel mod Øf.
Thorvald har skumle planer med grisen, og det har at gøre med 100-års jubilæet for den store pølsekonkurrence, der organiseres af Foreningen for Kød fra Fuldfede Friske Svin.
Vil Bea gennemskue de skumle planer og redde sin lille gris?
Temaet handler om at vokse op, om familieforhold og om at lære at få tillid til andre. Men Øf! går også i dybden med et emne, der præger mange børnefilm: forholdet mellem børn og dyr.
Vi kender det fra klassikere som Lassie, Befri Willy og en film, som er en perfekt reference for Øf!, nemlig Babe – den kække gris.
Selv om Øf! ikke vil få samme eftermæle som sidstnævnte, har den en lignende form for balance mellem drama og humor. Som starten, hvor et skænderi mellem to voksne mænd ender i en slåskamp med pølser.
Det er alvorligt, men gøres med humor.
Forestillingen om, at en lille gris kan ende i den store kødhakkemaskine, er også alvorlig. Faktisk er den nok frygtindgydende for små børn. Men selv med emner som forholdene i slagtehuse og mishandlingen af dyr, er der aldrig tvivl om, at Øf! er en børnefilm.
En børnefilm, der er fyldt med så mange forskellige emner, at det indimellem bliver noget overfladisk.
Men charmen er der hele vejen igennem.
Mascha Halberstad, der har haft en lang karriere med at lave stop motion-kortfilm, kan nu kalde sig instruktøren bag Hollands første stop motion-spillefilm.
Det i sig selv er en ære.
Tænk bare på Guillermo del Toros Pinocchio, som i år vandt en Oscar for bedste animationsfilm. Og i Danmark husker mange Cirkeline og Prop og Berta, mens Norge har mesterværket Bjergkøbing Grand Prix.
I stop motion skal man være klar til at bruge oceaner af tid på hvert lille sekund. Det er magisk håndarbejde.
Mascha Halberstad og resten af filmholdet viser, at de ikke blot mestrer håndværket, men også kan genskabe selve Holland for ens øjne. Hele filmen er som at gå gennem hollandske gader og stræder, og det vil også voksne sætte pris på.
Kommentarer