Paradis Tro

Maria Hofstätter i Paradis Tro er en topprofessionel skuespiller, som tør kaste sig ud i det ekstreme. I Seidls Hundedage spillede hun et psykotisk snakkehoved, der lader sig samle op af diverse bilister, og på en måde viderefører hun denne psykotiske figur i Paradis Tro: Hun er her en fanatisk missionær, der i filmens første scene nøgen pisker sig foran Jesus på korset, hvorefter hun takker ham for torturen og går ud og ringer på dørene hos sagesløse mennesker for at overtale dem til at antage den kristne tro. Derhjemme har hun en invalid muslimsk mand, der vantro er vidne til – og offer for – hendes mærkelige opførsel.

Man er ikke i tvivl om, at også hendes sadomasochistiske form for kristendom dækker over et utilfredsstillet seksuelt behov, som hun får dækket af Jesus på korset, for eksempel når hun onanerer med krucifikset. Hvor hun i Hundedage ikke havde nogen ramme om sin psykose og derfor virkelig var på Herrens Mark, er det forunderlige ved kristendommen, at den netop tilbyder en sådan ramme.

Det er ikke til at komme uden om, at kristendommen i sin kerne – jomfrutroen og opstandelsestroen – tilbyder en psykotisk løsning på menneskets to største problemer, seksualiteten og døden, som gennem troen sættes ud af kraft. Inden for det kristne fællesskab normaliseres psykosen, hvad der er en ikke ringe terapeutisk bedrift – skønt man ikke kan være helt tryg ved, at vanviddet jo ikke afskaffes på den måde, men netop institutionaliseres.

Trailer: Paradis Tro