Historien om den lille kat Pelle uden en hale blev skabt i 1939 af den svenske forfatter Gösta Knutsson. Med over 80 år på bagen er spørgsmålet, om Pelle kan vinde den næste generation.
Christian Ryltenius genopliver Pelle i en klassisk børnefilm, men med et sangkatalog, som vil få store såvel som små fødder i biografen til at rokke med.
Pelle er en kat uden en hale, men frem for alt er han en godhjertet kat, som den lille pige Birgitta kaster sin kærlighed over. Hun møder ham første gang i deres sommerhus, og hver dag er fyldt med leg og glæde.
En eftermiddag snuser Pelle rundt, da han hører et råb om hjælp.
Den gode Pelle løber råbet i møde og finder en ræv med hovedet fanget under et træ. Men da han prøver at hjælpe, opdager han, at han er blevet lokket i en fælde. Det lønner sig ikke altid at være hjælpsom. Pelle ender våd og træt i Uppsala, langt væk fra Birgitta, og han får straks både venner og fjender blandt byens mange katte.
Et nyt eventyr er begyndt, og det er nu op til Pelle at finde ud af, om han skal slå sig ned i byen eller vende hjem til Birgitta.
Genindspilninger synes nærmest at være mere populære i filmbranchen end nogensinde. Inden for kort tid kommer vi således til se remakes af West Side Story, Dune og Mulan.
Pelle Haleløs er i Sverige en voldsomt populær figur, og den nye film er den tredje udgave efter de to svenske animationsfilm fra 80’erne, Pelle Haleløs og fortsættelsen Peter Haleløs i Amerika, begge instrueret af Jan Gisseberg og Stig Lasseby.
I Uppsala er mindst fem asteroider blevet opkaldt efter Knutsson og hans katte. Der er et Pelle Haleløs-hus for børn og i sommeren daglige rundvisninger for turister, som interesserer sig for historien.
Christian Ryltenius rører ved arvesølvet med filmen, men han er bestemt ikke uden erfaring, hvad angår børnevenlige figurer.
Fra 2014 til 2018 instruerede han tre film om Bamse, endnu en af Sveriges mest elskede tegneseriefigurer, og filmene fik succes – især i hjemlandet.
I Pelle Haleløs holder han en gammeldags og nostalgisk animeringsstil, men samtidig svøber han på teatralsk maner historien om at finde hjem ind i de mest farvestrålende musikstykker.
Når der synges i Pelle Haleløs, er vi oppe på musicalniveau.
Figurerne spjætter og spræller og hopper op og ned, mens de synger for fuld hals. Det er opløftende og bestemt noget, som vil få de små i familien til at klappe og synge med.
Og så er der gods og dybe lag i historien og figurerne, som er forfriskende flerdimensionelle.
En vidunderlig scene, hvor en flok indespærrede hunde prøver at lokke skurkekatten til at hente deres bold, viser kunsten at animere med skarphed. De snedige hunde snakker for deres syge moster og har intet besvær ved at lokke katten op i træet og ud på en tynd gren.
Hvad der mere sker, skal ses, før man tror det. Men dialogen mellem hundene og katten er nærmest som at se Stephen Kings Pennywise i aktion. Selvfølgelig en børnevenlig Pennywise.
Pelle Haleløs har et så klokkeklart budskab om venskab og lighed, at selv en blind ville kunne se det. Men på trods af klichéerne er filmen fyldt med gode livsråd, som alle børn vil kunne bruge.
En vellykket filmatisering af en klassiker, der hylder den barnlige fantasi, men også viser alvoren i livet.
Kommentarer