Project Almanac

Hvis tidsrejse var muligt, gad vide, hvor mange filminstruktører der ville anvende muligheden for at trække sig ud af fortidens fiaskoer, før de smadrede karrieren?

Michael Cimino inden Heaven’s Gate? Kevin Reynolds inden Waterworld? Eller måske Dean Israelite, inden han kastede sig ud i sin spillefilmdebut med Project Almanac?

Hvis de vovede tidsrejsen, kunne resultatet dog ende værre end udgangspunktet. Det lærer vi i hvert fald i utallige film. Selv de mindste justeringer i fortiden kan have de største konsekvenser for eftertiden.

I Tilbage til fremtiden går det næsten galt. I The Butterfly Effect går det helt galt.

Men for Project Almanac, der åbenbart skulle være en slags found footage-science-fiction-thriller, lader ændringens katastrofale konsekvenser vente på sig. For vi skal på en meget lang rejse ind i filmen, før vi ankommer til det mindste fund af spænding.

I stedet er Project Almanac langt hen ad vejen en high school-film med alt, hvad genren indeholder – fra komiske sidekicks til den svære kærlighed mellem nørden David (Jonny Weston) og den uopnåelige babe Jessie (Sofia Black-D’Elia).

David drømmer om at blive optaget på det prestigefyldte tekniske universitet MIT. Ansøgningen kommer positivt retur, men uden det forventede stipendiat. Og så ser fremtiden knap så lys ud for det tekniske talent, der bor sammen med sin mor og søster.

Søsteren ser vi sjældent i billedet, da hun primært er øjnene, der filmer alt, hvad vi ser. Og når der er scener, hvor der af logiske årsager ikke kan være nogen karakterer til stede og filme det, vi ser – jamen, så ser vi det da bare alligevel!

Her fornemmer man det samme afslappede forhold til logikkens love, som man kender det fra Michael Bay (Transformers) – en herre, der også er krediteret som producer på filmen.

David har arvet sine talenter fra faren, der var opfinder og døde på Davids syvårs fødselsdag. Dagen er foreviget på film, der ligger uberørt i en kasse på loftet, som søskendeparret finder.

Så sker det! Mellem balloner og lagkage genkender David sig selv som voksen i en spejlrefleksion på hjemmefilmen. Jagten på denne gådefulde optagelse fører David, søsteren og vennerne Adam og Quinn i kælderen, hvor farens værksted passende står uberørt, og her ligger både skitser og en halvfærdig tidsmaskine.

Efter en halv times langtrukne sekvenser med eksperimenter får de endelig tidsmaskinen til at virke, mens de samtidig bliver til et femkløver, da drømmepigen Jessie ufrivilligt bliver trukket ind i eventyret.

Så skal gevinsten af opfindelsen høstes. Helt bogstaveligt. De rejser få dage tilbage og scorer kassen i lotteriet, så der kan købes fede biler. En dumpet kemiprøve skal i hus, og den scene skal vi trækkes fire usjove gange igennem, før det lykkes.

Der skal festes. Her får den ikke for lidt i alt for lang tid på en musikfestival filmet i poppet MTV-æstetik (kanalen har medfinansieret filmen) med popbands på scenen, teknotoner til farvestrålende laserlys og ture i vandrutsjebaner, så vi ikke snydes for pigernes gennemsigtige, våde trøjer.

Davids selvtillid svigter ham bare, da Jessie endelig er kysseklar. Men det er selvfølgelig intet problem, når man har en tidsmaskine, og som en ægte listepik kan rejse tilbage og tage det manglende mod til sig.

Så kommer konsekvenserne af Davids legen kispus med skæbnen. Men enhver mystik og tråden til Davids syvårs fødselsdag klarer de to debuterende manusforfattere Jason Pagan og Andrew Deutschman med løs hånd under filmens sidste 25 minutter. Og det er cirka lige så spændingsfuldt, som filmens første 80 minutter er nogenlunde underholdende.

Måske ligger resten af meningen med Project Almanac på klippebordet. Filmen skulle oprindelig have haft premiere for et år siden og har såmænd også skiftet titel tre gange undervejs. Forsinkelsen skyldes angivelig marketingsplaner – mon det er hele sandheden?

For bare en uge siden undskyldte Michael Bay for brug af klip med et rigtigt flystyrt, hvor piloterne omkom. Og scenen er her i sidste øjeblik blevet klippet om. Så nemt har det næppe været for instruktørdebutanten.

Det forlyder, at Dean Israelite står øverst på listen til at lave genindspilningen af Wargames. Så man gruer allerede nu ved tanken om, hvad fortidens 80’er-klassiker ikke skal udsættes for i fremtidens version.