Filippinernes hovedstad Manila er langt fra de store, engelske palæer, hvor Agatha Christie-helte som Hercule Poirot og Miss Marple plejer at opklare mordgåder.
Alligevel er det her mellem palmer og solskin, at en af virkelighedens helt store whodunit-mysterier udspiller sig.
I dokumentaren Q: Into the Storm undersøger instruktør Cullen Hoback, hvem der startede konspirationsbevægelsen QAnon.
Bevægelsen skubbede næsten USA ind i en borgerkrig og kulminerede, da fem mennesker døde og 140 blev såret under stormen på Kongressen den 6. januar i år.
Løsningen gemmer sig bag navnet ”Q”.
Den mystiske konspirationsteoretiker dukkede op på internetforumment 4chan i 2017. Senere tog han til et andet forum, 8chan, hvor han siden har delt kryptiske og næsten daglige opslag.
Opslagene påstår at indeholde fortrolig information fra Trump-regeringens indercirkel.
Personen bag opslagene fik hurtigt en følgeskare, som fik navnet ”QAnon” – Anon refererer til, at brugere på 8chan er anonyme. Gruppen har samlet stort set alle konspirationsteorier under én grundtanke: Verden er drevet af en satanistisk, pædofil kannibalklub!
Parallelt med den langsomme fortælling om Q følger vi instruktøren Cullen Hoback frem og tilbage mellem USA, Japan og især Manila. Her bor hans tre bud på Q’s hemmelige identitet, og hvis de var fra Agatha Christies univers, ville man nok affeje dem som urealistiske og overdrevne.
Den første er Fredrick Brennan, også kaldet ”Hotwheels”, fordi medfødt knogleskørhed har placeret ham i kørestol. Han er en ung programmør, der som nittenårig skabte 8chan med intentionen om at bygge et paradis for ren, uspoleret ytringsfrihed.
Brennan har Q’er overalt i sit hjem, men bliver undervejs forfærdet over den hadefulde og voldsglade kultur, der trives på hans forum og tilskrives QAnon.
Mindre forfærdet er den anden hovedmistænkte: ejeren af 8chan, Jim Watkins.
Den 57-årige weboperatør, grisefarmer og tidligere pornomogul er som taget ud af Netflix’ Tiger King.
Han taler som en bizar kombination af Donald Trump og Jeff Goldblum og svarer konsekvent ikke på Hobacks kritiske spørgsmål.
Desuden deler han en mistænkelig hobby med Q: fyldepenne.
Lige så mistænkelig er hans uhyggelige søn Ron, som administrerer 8chan under pseudonymet ”CodeMonkeyZ”.
Han er kold over for grusomhederne på siden, og hans løgne er endnu hyppigere og mere åbenlyse end farens.
Da Brennan forlader 8chan i 2018, starter han en juridisk krig med far og søn Watkins. Det kulminerer i en hektisk flugt fra Manila med myndighederne lige i hælene, da Jim Watkins bruger sine grisepenge på succesfuldt at sagsøge sin tidligere partner.
Brennans sygdom betyder, at han næppe vil overleve længe i et filippinsk fængsel, så flugten bliver oprigtigt skræmmende at overvære.
De tre mænds personlige og vanvittige konflikt kommer til at spejle en større kamp om ytringsfrihed.
Jim og Ron Watkins repræsenterer den løsslupne internetkultur, hvor alle kan sige alt, men ikke holdes ansvarlige ved at være anonyme. Brennan bliver derimod fortaler for flere regler, så forstyrrede mennesker ikke kan sprede had og opfordre til vold.
Dokumentaren placerer sig undervejs på sidstnævnte side, og det gør den nok klogt i.
Under moské-massakren i Christchurch i marts 2019 live-streamede gerningsmanden sine handlinger på 8chan, mens hundredvis – heriblandt mange fra QAnon – heppede på ham. Og under angrebet på Capitol Hill i januar udgjorde QAnon en stor del af horden.
Q har i over tre år manipuleret forvirrede og ofte udsatte menneskers hoveder med dødelige konsekvenser uden selv at stå til ansvar.
Dokumentaren illustrerer tydeligt, at anonymitet og ytringsfrihed ikke er forbundet med hinanden. Q’s frie ord ville ikke have samme magt, hvis de kom fra en navngiven person, der bare skyder fra hoften.
Men når vedkommende gemmer sig i skyggerne, ser følgerne en gud, der ved alt og kan spå om fremtiden – hvilket flere af dem fortæller, at de faktisk tror.
Derfor er Cullen Hobacks jagt på Q ikke blot en farverig whodunit, men også en vigtig kamp for at fjerne masken og tage magten fra en af verdens farligste kujoner.
Kommentarer