Langt inde i skoven holder dyrene fest. Musikken spiller, mens Hare dækker op til kagebord, og Ræv sætter gang i festlighederne med en glidebane.
Her samles figurerne kendt fra tegnefilmene på DR Ramasjang og Sylvia Vanden Heedes belgiske bogserie om Ræv og Hare.
Ligesom i den virkelige verden og andre fortællinger om dyreriget fra Peter Plys til Vinden i piletræerne – begge filmatiseret af Disney – har hver art sine styrker og svagheder.
Som en vigtig læresætning til børn kan forskellighederne føre til konflikt, hvis ikke de står sammen og støtter hinanden.
Således er klarsynede Hare ikke fornærmet, når impulsive Ræv har lavet et stort rod i hytten, inden gæsterne sidst på aftenen går hver til sit. Som medvært ved festen har han stået for underholdningen, som ikke går stille for sig. Inden sengetid hjælpes de derfor ad med at rydde op.
Men så sker der noget uventet.
Skovens nattevagt Ugle lægger mærke til, at vandstanden stiger i horisonten og breder sig ind i skoven. Uden held prøver han at råbe vagt i gevær. Først ved daggry kigger de andre ud foran deres dør og ser måbende på, hvad der er sket. Og Ugle er forsvundet som dug for solen.
Nu skal vennerne fra skoven både finde deres forsvundne kammerat, opklare mysteriet om oversvømmelsen og ikke mindst redde skoven.
Som publikum ved man mere end de medvirkende. Filmen starter nemlig med, at skurken Bæver færdiggør sit livsværk: en kæmpestor dæmning med undersøisk hule. Det er et rent slaraffenland, hvor hans gæster kan lege med karruseller, svømmebassiner og rutsjebaner.
Virkelighedens klimaudfordringer fortælles her i børnehøjde, for hvert indgreb i naturen er på bekostning af noget andet.
Bag dæmningen vokser der sig en stor sø, hvor skurken lyksaligt plasker rundt. Men den lægger både træerne og de andre dyrs hjem under vand.
Med et skjult, undersøisk hjem er lighederne med Bond-skurken Dr. No ikke til at tage fejl af. Men hvor Dr. No søger verdensherredømmet, hæver tegnefilmfiguren sig over de andre for at skjule sin higen efter anerkendelse.
Mille Lehfeldt (Lykke) lægger stemme til Hare, der agerer filmens snusfornuftige, voksne stemme. Hun sætter pris på at læse en bog og bage, fordi hun her kan reflektere over tilværelsen og lære noget nyt.
I svære situationer er det hende, der sagligt vurderer situationen for at finde en løsning.
Ræv er hendes kaotiske modsætning, som Nicolai Jørgensen (Carmen Curlers) lægger stemme til. Mens hun i en scene bekymret undersøger Bævers hytte, bliver han betaget af skurkens hule.
I det hele taget lader han sig let rive med af en god stemning. Men det er netop hans optimisme, der gør ham i stand til at tænke ud af boksen, når vennerne bliver rådvilde.
Det er derfor Hares kløgt og Rævs gåpåmod, der skal redde dagen. På den måde lærer de små tilskuere, at også dem, de har mindst til fælles med, har gode sider.
Animationen er munter og naivistisk. Ligesom i Hans Scherfigs bedste malerier kan det bringe et smil på læben hos børn såvel som voksne, omend Ræv og Hare redder skoven er målrettet børn.
Figurerne er som lavet af modellervoks med simple træk, ligesom handlingen er enkel, opbyggelig og let at følge.
Alligevel er filmen nuanceret og gør ikke engang skurken Bæver til en ond skikkelse. Han er snarere en misforstået og ensom særling, der må lære at se ud over sin egen næsetip.
Rotterne, som er Bævers håndlangere, agerer som fortællingens pauseklovne. De fortæller undervejs små vittigheder, der går over hovedet på de medvirkende, men nok skal fremkalde latter i biografen.
Når de fræser rundt i speedbåden, kalder de den humoristisk for deres pi-rotte-skib og ikke piratskib og dem selv for pi-rotter.
At de taler med jysk dialekt modsat hovedpersonernes sjællandske, beriger filmen. Alligevel ville det klæde Ræv og Hare redder skoven og dansk film i det hele taget at inkludere flere regionale dialekter, uden at de nødvendigvis skal være komiske.
Kommentarer