Resident Evil: The Final Chapter

Resident Evil startede som et revolutionerende PlayStationspil i 1996. Det var det første spil i genren ”survival horror” og er kendt og elsket for at levere en af verdens mest nervepirrende spiloplevelser.

Siden er franchisen vokset og muteret i alle mulige retninger. I 2002 lavede Paul W. S. Anderson den actionmættede spillefilmudgave Resident Evil, som har en letpåklædt, men tungt bevæbnet Milla Jovovich i hovedrollen.

Den fik lunkne anmeldelser, men tjente kassen, hvilket gør sig gældende for alle de nu seks film i rækken.

Det nyeste skud på stammen, Resident Evil: The Final Chapter, som efter sigende skulle være det sidste, følger den samme efterhånden tyndslidte opskrift, som de andre film hviler på.

Verden er stadig, dog i højere grad end nogensinde, inficeret af den rædselsfulde T-Virus.

Virussen, som til at starte med ”bare” forvandlede mennesker til kødædende zombier, har været i spil på Jorden så længe, at de ældste inficerede organismer nu har en størrelse og dødsfaktor, som gør dem til kandidater til den næste Godzilla-film.

Der er monstre overalt, og midt i det hele finder vi igen seriens hovedperson Alice, som i den postapokalyptiske verden udrydder bæsterne én for én. Sådan kender vi det fra flere andre dommedagsfilm, men Milla Jovovich leverer en intens og actionkølig præstation, som gør det værd at se på.

Den første Resident Evil var lidt af en banebryder, fordi den introducerede en hårdkogt, kvindelig protagonist, og hun er stadig det vigtige tandhjul, som holder den efterhånden gamle maskine kørende.

Filmens bedste sekvenser findes i starten. Alice vandrer rundt i ruinerne af Washington DC og leder efter vand. Hun finder et vandløb og giver sig til at drikke, men hurtigere, end du kan sige ”jump scare”, farer en stor fed zombie op af vandet og prøver at æde hende.

Hun afliver den dog uden besvær, men der går ikke længe før hun igen er jaget, nu af et kæmpe flyvende monster med utallige fangarme! Heldigvis har hun en hurtig bil, som hun får til at springe i luften, så bæstet (næsten) dør.

Klipningen er lynhurtig og præcis, så hjertet sidder helt oppe i halsen. Rækkefølgen, hvor ubærlig suspense bliver afbrudt af et chok og efterfulgt af en skarpt klippet actionsekvens, er godt håndværk og får adrenalinen til at pumpe.

Alice konfronteres hurtigt med den dødbringende software The Red Queen, som næsten slog hende ihjel i den første film.

Det diabolske computerprogram, der ligner og taler som en sociopatisk lille pige, forklarer Alice, at der findes en antivirus. Desværre befinder den sig dybt under jorden i laboratoriet The Hive, som var dér, at hele balladen startede.

Tilmed vogter superskurken Wesker (Shawn Roberts) over The Hive. Han er en skidt karl, som har givet Alice kamp til stregen i flere af de forrige film.

Men Alice drager afsted, og der går ikke længe, før hun fanges af den sindssyge Dr. Isaacs, som spilles tilpas skummelt af Iain Glen, der nok er bedst kendt for sin rolle som den trofaste Jorah Mormont i Game of Thrones.

Han kører i en gigantisk tank, som Alice for en stund får lov til at gå bagved i snor – med tusindvis af glubske zombier i hælene.

Resident Evil-filmene er de bedst indtjenende computerspilbaserede film til dato, og det mærkes tydeligt, at Pauls W.S. Anderson har noget, der ligner uendelige midler til at udleve sine fantasier.

Production-designet er gennemført, og alle monstre, maskiner, våben, ruinbyer og underjordiske kamre ser overbevisende ud. De følger en gennemgående vulgær, nærmest tegneserieagtig æstetik, som gør filmens univers til sit eget.

Alice slipper ud af kløerne på den onde doktor for en stund, og herfra mister filmen desværre pusten efter at have været godt og grundig underholdende i sin første halvleg.

Den pirrende suspense og uhygge, som filmen lægger ud med, når Alice er på egen hånd, forsvinder hen over midten og erstattes med en overflod af velproduceret, men også forudsigelig action.

Slutningen prøver at være et twist, men det minder meget om twistsene fra de andre film, så helt blæst bagud bliver man ikke.

Det kunne være fint, hvis Resident Evil på film faktisk slutter her, og Paul W.S. Anderson fandt en god manuskriptforfatter, som mangler en dygtig actioninstruktør.