Rosa – Det vilde søuhyre

I 1989 var Jeffrey Katzenberg chef for Walt Disney Studios. Han godkendte alt undervejs i arbejdet med Den lille havfrue,som blev en enorm succes.

Men efter internt uvenskab mellem ledelsen i Disney og Katzenberg forlod han i 1994 selskabet i bitterhed og med et af Hollywoods største søgsmål, som blev afsluttet for lukkede døre tre år efter.

I 1994 startede Jeffrey Katzenberg også animationsstudiet DreamWorks sammen med Steven Spielberg og David Geffen.

Det er dette filmselskab, som nu næsten 30 år senere udsender Rosa – Det vilde søuhyre, hvor der er en reference til den gamle krig mellem to af Hollywoods mest magtfulde spillere. Den vender vi tilbage til.

Rosa er en teenagepige med alt, hvad det indebærer. Hun har problemer i skolen, med drenge og med sin mor. Og så er hun også et sø-monster. Faktisk er hun en del af den royale familie af søuhyrer kaldet Kraken.

De bor dog ikke i havet, men i kystbyen Oceanside. Rosas mor har forbudt hende at gå til bal på et skib på havet, og der viser sig at være en grund til, at hun holder datteren fra vand.

En dag falder Rosas største crush Connor i vandet, netop som hun er ved at invitere ham med som sin date til ballet. Rosa hopper i og redder ham. Kontakten med vand kickstarter hendes kraken-evner, men heldigvis kommer skolens nye populære pige til og tager Rosa under sine vinger.

Og så møder Rosa krakernes store krigerdronning. Hun er ingen ringere end Rosas bedstemor, og hun er lykkelig for at se sit barnebarn igen. Dronningen tilbyder at lære Rosa alt, hvad hun skal vide, men samtidig opdager Rosa også, at hendes nye evner skal hjælpe med både at samle familien og redde verden fra onde kræfter.

Kraken er et gammelt norsk ord, der dækker over et sø-monster. Den er blevet brugt i både film, litteratur og tv-serier, og mange husker nok det blækspruttelignende havmonster i Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest med Johnny Depp i hovedrollen som Jack Sparrow.

Eller som et af de gruopvækkende monstre i Godzilla: King of the Monsters fra 2019.

Men i Rosa – Det vilde søuhyreer tingene vendt lidt på hovedet. Her er de store og stærke sø-monstre faktisk gode, mens de rødhårede og smukke havfruer er onde.

Og her er vi tilbage ved den slet skjulte henvisning til det gamle opgør mellem Disney og DreamWorks. Skurken er simpelthen noget nær en kopi af Ariel i Den lille havfrue!

Der er dog også andet at more sig over i filmen, ikke mindst den uovertrufne animation.

Særligt Rosas eventyr under vandet er et fantastisk sanseindtryk af farver, lyde og musik. Det er et regulært festfyrværkeri af skønhed.

Som de fleste animationsfilm er Rosa – Det vilde søuhyreprimært henvendt et yngre publikum, men filmen har en smule kant, der nok vil tiltale den lidt ældre teenagegeneration.

Nogle gange har den endda også en ret grum voksenhed over sig. Især da Rosas fjende opdager, at hun er tilbage for at tage kampen op.

For meget af tiden føler man sig desværre hensat til blot at følge en teenagepige, der fortæller om en dag i sit liv. Handlingen er enormt flyvsk, og det er alt for tydeligt, at folkene bag har sat sig for at ramme en tone af, hvordan unge mennesker opfører sig på de sociale medier i dag.

Det er kun lige nok til at føre historien i land, men undervejs henføres man af en strålende flot animationsteknik, der gør filmen værd at se.