Den svenske krimiserie Savnet er streamingtjenesten C Mores første egenproducerede serie, og den er tydeligvis et forsøg på at ride videre på den succesbølge, som de nordiske krimiserier har oplevet de seneste mange år.
Undervejs i serien kan man genkende op til flere af de karakteristiske træk og kendetegn, som præcis den type skandinavisk krimi efterhånden dikterer.
Som var den lavet efter en madopskrift, er Savnet sammensat af en række velkendte ingredienser fra det nordiske krimi-køkken: En kvindelig politikommissær med et problematisk og haltende privatliv. Liget af en ung pige, der ripper op i et lille lokalsamfund. En lyssky og sekt-lignende frikirke, der ledes af en karismatisk og manipulerende prædikant.
Kort sagt en klassisk krimigåde tilsat et foruroligende smugkig bag det ellers så trygge, nordiske velfærdssamfunds fernis.
Da Maja Silver (Helena Bergström) vender tilbage til sin gamle hjemby, er det egentlig for at holde ferie fra sit job som politikommissær i Stockholm.
Men da en ung pige findes myrdet i byen, og den lokale politichef samtidig dør af et slagtilfælde, må Maja opgive sine ferieplaner.
Hun takker ja til at bistå efterforskningen og fungere som midlertidig leder, selv om det naturligvis skaber lidt murren i krogene blandt hendes nye kollegaer. Det bliver heller ikke nemmere af, at Maja har haft et uafklaret forhold til en af de andre betjente.
Som om mordsagen ikke er nok for den lille by, forsvinder en anden ung pige pludselig også. Sporene peger i retningen af byens frikirke, som begge piger var involveret i.
Og så skal Maja også lige klinke skårene i forholdet til sin datter (Molly Nutley), som hun ikke har været verdens bedste mor for.
Der er i sig selv intet galt i den miljøskildring, som Savnet stiller op. Det er bare, som om man har set det hele før.
For danske krimifans ligner plottet endda rigtigt meget Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P, der blev filmatiseret i år: Unge piger forsvinder, og løsningen på gåden skal findes i en fordækt sekt, hvor man fortier hemmeligheder og bedriver ondskab i Guds navn.
Savnet er ikke synderligt original eller ude på at udforske nyt krimi-land. Det lader til, at seriens skabere – instruktør Colin Nutley og manuskriptforfatter Peter Lindblom – har slået automatpiloten til og tyet til nemme og letkøbte løsninger.
For ofte afhænger handlingen af tilfældigheder, der skurrer og gør unødigt opmærksom det klodsede manuskript.
Hov, så finder man lige et lig, og politichefen dør af et slagtilfælde, akkurat som Maja gør sin entré i byen. Hov, så finder Maja lige et afgørende spor på gerningsstedet længe efter, at det er blevet afspærret og gennemsøgt af kollegaerne.
Helena Bergström, som mange måske vil genkende fra Liza Marklund-filmatiseringerne Nedtælling og Paradiset, hvor hun spiller journalisten Annika Bengtzon, er ellers solid i rollen som politikvinden Maja.
Faktisk er Savnet lidt af et familieforetagende for Helena Bergström. Instruktøren Colin Nutley er hendes mand – de brød sammen stort igennem med Englegård i 1992 – og Molly Nutley, der spiller hendes datter Rebecka i serien, er også hendes datter i den virkelige verden.
Birollerne, der omgiver Bergström, er også velspillende. Johan Widerberg er tilpas karismatisk, slesk og manipulerende som den ondsindede prædikant, mens Johan Kjellgren er sympatisk som Majas kollega og tidligere elsker.
Men det største problem med Savnet ligger i fortællingen. Med fire afsnit af cirka 45 minutter hver skal serien holde krimigåden i kog i godt tre timer, og der kommer plottets spændstighed desværre til kort.
Savnet er mere opsat på at gentage lignende Nordic Noir-seriers populære indhold end at gå sine egne veje. Og ender derfor med at være lige så intetsigende som sin anonyme titel.
Kommentarer