Sidste sæson af den fornøjelige komedieserie Schitt’s Creek byder på et hav af muntre, rosenrøde familiestunder, der afbrydes af henkastet hverdagshumor.
Serien gik indtil den nylige præmiehøst ved årets Emmy-prisuddeling under radaren herhjemme, men alle sæsoner kan ses på C More.
Og serien følger en vidunderligt simpel struktur.
En velhavende familie mister formuen og tvinges til at flytte ind på motellet Schitt’s Creek i landsbyflækken Elmdale. Det er deres eneste tilbageværende ejendom. De købte den tilmed kun på grund af det mærkværdige navn, der kan oversættes til ”på røven” – ligesom familien er.
I seks sæsoner har familien ihærdigt og ofte pinligt gjort bestræbelser på at genvinde sin status som millionærer. Undervejs lærer de, at der er vigtigere ting i livet end penge.
Mod slutningen har motellet derfor fået et symbolsk navneskift til Rosebud – et ordspil, der henviser til både familiens efternavn Rose og klimakset i Orson Welles’ mesterværk Citizen Kane.
”Fint, jeg går i bad,” siger David (Dan Levy) til sin forlovede i andet afsnit, før ham dramatisk fortsætter. ”Men vi kan aldrig ses igen!”
Presset af bryllupsplanlægningen har han nemlig tisset i sengen om natten. Skønne Catherine O’Hara som hans overdådige mor Moira gør det ikke bedre. Hun forklarer svigersønnen Patrick, at hans kommende mand som teenager var sengevæder, fordi han var for spændt før jul, fødselsdage og årsdagen for Julius Cæsars død.
Men værst er det, at moren som ny på Instagram ved et uheld kommer til at live-streame hele snakken om Davids tisseri.
Forberedelserne til sønnens forestående bryllup med Patrick spiller en central rolle, og Davids søster Alexis, som tidligere var en materialistisk prinsesse, blomstrer til en mere nuanceret kvinde med snusfornuft og forretningssans.
Men Moira skiller sig ud som det eneste familiemedlem, der nægter at acceptere familiens fallit.
Hun er altid klædt i haute couture med fuld makeup og spraglede parykker, som skulle hun skabe overskrifter på den røde løber. Landsbyens øvrige beboere måber, når den excentriske Rose-klan kommer anstigende med Moira i spidsen.
Hun står således i skarp kontrast til det ellers kedelige bagtæppe i Elmdale, hvor en gammeldags café og rådhuset er byens eneste sociale samlingssteder.
Kontrasten forstærkes i de pompøse, marmorerede venteværelser på Wall Street, når husbonden Johnny tager til New York på forretningsrejse i endnu et forsøg på at genvinde deres rigdom.
Det øvrige karaktergalleri har charme, men de står i skyggen af Moira, der med en enkelt replik forvandler rørstrømske scener til skælmeri.
”Hvad har jeg sagt til dig om at optræde nøgen på nettet,” spørger hun Alexis, når hun braser ind på datterens værelse.
Den yngre kvinde er midt i en intim snak på Facetime med kæresten, der i femte sæson tog til Galápagosøerne for at studere arternes oprindelse. Som en anden Kris Jenner fortsætter moren: ”Aldrig uden professionel lyssætning!”
Sidste sæson af komedieserier adskiller sig ofte fra de foregående. De bygger op til et klimaks, et rørstrømsk øjeblik, man har på nethinden som et sidste farvel.
Der er den sidste scene i Venner, hvor kameraet panorerer igennem Monicas tomme lejlighed, efter hun og Chandler flytter til forstæderne. Eller de fire venner i Seinfeld, der stilles for retten som en poetisk straf for deres forfærdelige adfærd i løbet af seriens ni sæsoner.
Serieskaberne Eugene Levy (American Pie) og Dan Levy, der både er far og søn i det virkelige liv og som Johnny og David Rose i Schitt’s Creek, arbejder også frem mod et klimaks, som dog er ret forudsigeligt.
Alligevel lader man sig rive med af seriens charme og især Catherine O'Haras lårklaskende sjove præstation.
Kommentarer