Serieanmeldelse
20. jan. 2025 | 19:55

Severance – sæson 2

Foto | Jon Pack

Adam Scott og Britt Lower arbejder som Mark og Helly i Lumons hemmelighedsfulde severance-program, der adskiller medarbejdernes arbejdsminder fra deres personlige minder.

En af tidens bedste serier er godt i gang med at opnå status som et mesterværk med urkomisk og højdramatisk blik på arbejdslivet og den menneskelige tilstand.

Af Nicki Bruun

Arbejdet er en stor del af de fleste menneskers liv. Alene det faktum, at mange bruger lige så meget tid sammen med deres kolleger som familie og venner, gør jobbet uløseligt forbundet til identiteten.

Alligevel kan mange nok skrive under på, at man godt kunne være mindst noget af tiden på arbejdet foruden. Mette Frederiksen kom i hvert fald for skade til at opfordre danskerne til at skue mod russernes flid ved samlebåndet, og den kommentar måtte hun hastigt rygcrawle væk fra. Selv ikke landets statsminister kan få os til at arbejde mere.

Det enkle paradoks i mødet mellem arbejdstid og arbejdsglæde er den gennemgående drivkraft i den tindrende originale spændingsserie Severance.

Her har det mystiske firma Lumon opfundet en teknologi, som gør det muligt for folk at splitte deres personlighed, så den ene del kun er bevidst i fritiden, mens den anden kun er det på arbejdet.

Dermed kan de få ansatte til at passe deres job fra 9 til 17, men efter arbejdstid aner de ikke, hvad de har lavet.

Den tidligere historielærer Mark (Adam Scott) har valgt at leve i den komplekse tilstand, fordi han derfor kan slippe for at sørge over sin afdøde kone i samtlige timer af døgnet. Langsomt bliver det afsløret, hvorfor hans tre kolleger Irving (John Turturro), Dylan (Zach Cherry) og Helly (Britt Lower) også er med i kontorets firkløver.

Første sæson sluttede med hjertet oppe i halsen, fordi det var lykkedes de ansatte at overrumple Lumons system, så arbejdspersonaerne for en kort bemærkning indtog kroppen fra deres privat-jeg i ”det virkelige liv”.

Der skulle dog gå næsten tre år, før anden sæson var klar, men det har i den grad været ventetiden værd.

Severance er ganske enkelt en af de bedste serier på markedet lige nu. Den hæver sig med sprudlende fortælleglæde og afgrundsdybe dilemmaer langt over hoben af mellemgode serier, der ikke vil andet end uforpligtende underholdning.

Serien giver ikke ved dørene, og det kræver en stor investering at sætte sig ind i universet og forstå kringelkrogene – og selv da må man acceptere ikke at forstå det hele. Som en splejsning mellem cliffhanger-nervepirrende Lost og intellektuelt stimulerende The Leftovers er serien spækket med filosofisk tankegods, men eksistentialismen er aldrig på bekostning af den medrivende historie.

På den måde er Severance også i familie med alle mysteriedyrkende seriers ledestjerne, salig David Lynch’ udødelige Twin Peaks. Begge kan være lige dele vildt morsomme og uhyggelige på samme tid – ikke bare fra scene til scene, men som to parallelle følelser i samme åndedrag.

Enhver beskrivelse af handlingen er med risiko for akut spoiler-fare, fordi det hele er et sindrigt sammenvævet tæppe af motivationer, løgne og tilbageholdt viden. Hvert eneste af de seks afsnit, som er blevet stillet anmeldere til rådighed, byder på mindst en håndfuld mindeværdige øjeblikke.

I fjerde afsnit vågner hovedpersonerne pludselig i et snefyldt bjerglandskab. Midt i det hele står der en tv-skærm, som byder dem velkommen på en firmaudflugt. Uden at afsløre for meget resulterer den i mere splittelse end sammenhold. Alene den retro-futuristiske og analoge stil er kilde til stor morskab, og undervejs forbløffes man af opfindsomme tanker.

Der bliver budt på alt fra et faretruende møde med en mystisk fåredame, en samling groteske malerier som forfremmelsesgave og den skarpeste og sjoveste mindetale nogensinde efterfulgt af et frugtfad formet som afdødes hoved.

Det mest imponerende er, at alle de gakkede indskud føles helt rigtige. Det skyldes, at herligheden er bundet sammen af en flok skuespillere, der ned til mindste detalje skildrer alle de traumer, som deres personer bakser med på og uden for arbejdspladsen. Man holder af dem alle, og når der er to versioner af hovedpersonerne, er der ikke så lidt at holde af.

Serieskaber Dan Erickson har i interviews fortalt, at der allerede er lagt en plan for antallet af sæsoner og seriens afslutning. Man krydser fingre for, at han sammen med sin hovedinstruktør Ben Stiller og resten af samarbejdspartnerne lykkes med at lande det ambitiøse projekt, de har sat i søen.

I så fald kommer Severance til at stå sammen med mesterværker som The Sopranos, Mad Men og Breaking Bad i det store tv-pantheon.

Trailer: Severance – sæson 2

Kommentarer

Titel:
Severance

Sæson:
2

Land:
USA

År:
2025

Instruktør:
Ben Stiller, Uta Briesewitz, Samuel Donovan

Manuskript:
Dan Erickson, Anna Ouyang Moench, Wei-Ning Yu, Mohamad El Masri, Mark Friedman, Erin Wagoner

Medvirkende:
Adam Scott, Britt Lower, Zach Cherry, John Turturro, Tramell Tillman, Patricia Arquette

Spilletid:
Ti afsnit af cirka 50 minutter

Anmeldelse:
Seks afsnit

Premiere:
17. januar på Apple TV+

© Filmmagasinet Ekko