Seyran Ateş: Sex, Revolution and Islam

”Fuck dig, gamle kælling!” 

Den feministiske advokat og imam Seyran Ateş gransker sine Facebook-beskeder og kommentarer. For hende er den slags beskeder almindelige. 

Antallet af gange, hun bliver kaldt ”luder”, får at vide, at hun skal dø og modtager voldtægtstrusler, kan ikke tælles på én hånd. Ej heller to. 

Ateş er kontroversiel af mange grunde, som norske Nefise Özkal Lorentzen skildrer i dokumentaren Seyran Ateş: Sex, Revolution and Islam. 

Instruktøren har fulgt tyrkisk-tyske Ateş’ rejser gennem Spanien, Norge og Kina. Her møder advokaten muslimske trossamfund og ofre for ekstremisme for at finde svar på det centrale spørgsmål: Hvorfor er der så meget had i verden? 

Ateş bliver mødt af enorme mængder had fra konservative muslimer, der ikke kan bifalde hendes feminisme, biseksualitet og aktivisme. 

Hun mener for eksempel ikke, at helt unge skolepiger bør gå med slør, og denne sekulære tilgang kan sætte blodet i kog.

I 2017 stiftede hun en kønsneutral moske i Berlin, hvor hun er imam. 

Så kom hun pludselig i tyske højreekstremisters søgelys. Som resultat er hun nu en af de mest politibeskyttede kvinder på verdensplan. 

Men det er ikke kun den beskyttede skikkelse – flankeret af bodyguards – som Lorentzens dokumentar fokuserer på. Hun viser også den private side af Ateş. 

Vi hører historien om, hvordan Ateş og hendes familie flygtede fra Tyrkiet til Tyskland, da hun var blot seks år gammel. 

Efter ankomsten til Tyskland oplevede hun, at hun ikke måtte det samme som drengene. Det gjorde den lille pige oprør imod. Mange kvinder kan utvivlsomt spejle sig i advokatens oplevelser. 

Antallet af gange, hun blev kaldt en ”luder”, fordi hun gerne ville være udenfor i stedet for at hjælpe mor med husarbejdet, er slående. 

Her peger hun på et hovedproblem i patriarkalske, muslimske samfund: At kvinder bliver unødigt seksualiserede. Selv helt unge piger skal forholde sig til, hvordan de bliver opfattet af mænd – om de viser deres hår, om de opfører sig pænt. 

Ateş mener ikke, at der er belæg for det i koranen. Det er snarere de sexistiske patriarkater, der begrænser kvinderne. 

På sin rejse rundt i verden bliver mange menneskers syn på muslimer nuanceret. I Kina undersøger hun de kinesiske muslimers vilkår. For hvis man er lesbisk muslim, moskeerne er kønsopdelte, og de kvindelige imamer er konservative, hvor går man så hen og beder? 

En af de mest interessante skikkelser er dog et af hendes nærmeste bekendtskaber i Tyskland: nevøen Tugay. 

Efter sin fars død blev Tugay radikaliseret af ekstremistiske imamer på YouTube. Det var med hjælp fra tante Ateş, at han reviderede sine holdninger og slap ud af ekstremistfælden, før den klappede. 

Tugay er nemlig homoseksuel og har således svært ved at tro på, at hans afdøde far nogensinde ville have kunnet elske ham. Det er hjerteskærende og tydeliggør, hvorfor Ateş’ aktivisme er så betydningsfuld. 

Dokumentarens filmiske udtryk spænder dog ind imellem ben for fortællingen. 

Et eksempel er Ateş’ samtale med en håndfuld sexarbejdere på et bordel. De vil gerne være helt anonyme, men i stedet for at caste statister, der kunne spille rollerne, placerer instruktøren Ateş ved et tomt bord. 

Omgivet af tomme stole lytter hun på de båndede interviews, mens hun lader, som om kvinderne sidder foran hende. Det virker absurd og tager desværre noget af fokus fra de gruopvækkende historier. 

Men trods skønhedsfejl er Seyran Ateş: Sex, Revolution and Islam en medrivende og uhyre interessant skildring af en kontroversiel kvinde og hendes kamp. 

Om man er enig med hende eller ej er ikke pointen. Det er vigtigere, at højreekstremisme, patriarkalske samfund og hvid feminisme, der skærer alle muslimske kvinder over én kam, kommer under lup.