Shadow of Truth

Dokumentarserien Shadow of Truth starter med en stemningsfuld rekonstruktion af eftersøgningen af trettenårige Tair Rada den 6. december 2006.

Tair er ikke kommet hjem fra skole. I løbet af aftenen samles venner og bekendte i den lille israelske by Katzrin og begiver sig ud i den kolde nat. Det kegleformede lys fra lommelygterne lyser op i smukt komponerede billeder, mens den dystre underlægningsmusik indrammer alvoren.

En nabo entrerer den øde skole. En indgang. Et klasseværelse. Et opholdsrum. Et statisk kameras stille zoom viser os dele af den mørklagte skole, mens naboens voice-over sætter scenen.

En badeværelsesdør. Fem hvide vaske og spejle på stribe. Den første toiletbås er åben. Den næste ligeså. Men den tredje er låst.

I gruopvækkende billeder ser vi ind i båsen. Blodige håndaftryk fylder de hvide fliser. En enorm blodpøl på gulvet er forsøgt standset af toiletpapir. På toilettet halvt sidder, halvt ligger, liget af Tair Rada, som har fået halsen skåret over.

Instruktørerne Yotam Guendelman, Ari Pines og Mika Timor er ikke bange for at bruge visuelle virkemidler til at forstærke deres fortælling om det makabre mord, som har skabt voldsom debat i Israel.

Titelsekvensen, der leder tankerne i retning af The Jinx, er båret af vemodig, israelsk sang, mens forskellige bevismaterialer, som vi først senere forstår betydningen af, præsenteres.

Den punktvis æstetiske og veludførte iscenesættelse står i skærende kontrast til det grynede arkivmateriale, som også spiller en stor rolle i den fire afsnit lange dokumentarserie.

Det lokale politi proklamerer, at de vil finde morderen inden for 24 timer. Det lykkedes ikke, men der er pres på fra mediernes side. Derfor snævres efterforskningen hurtigt ind til kun at omhandle én mand: Roman Zadorov, den ukrainske fliselægger på skolen.

Skolepsykologen har set skolens gartner fremstå panikslagen på lærerkontoret. Men da gartneren har et alibi, hiver politiet fliselæggeren ind, da de udseendemæssigt ligner hinanden en smule.

Dét er den absurde grund til, at Roman Zadorov nu på tiende år sidder indespærret for mordet på Tair Rada.

Shadow of Truth koncentrerer sig i de første to afsnit om Zadorovs historie. Meget lig Making a Murderer har vi at gøre med en mand, som lokkes til at tilstå en forbrydelse, han med stor sandsynlighed ikke har begået.

Forskellen er, at vi befinder os i Israel, som benytter sig af endnu værre metoder end den amerikanske afhøringsteknik. Det israelske politi lyver for retten og hævder fejlagtigt, at Zadorovs DNA er blevet fundet på gerningsstedet, hvilket de også fortæller ham gentagne gange i filmede afhøringer.

De hyrer en kriminel meddeler, der skal dele celle med Zadorov. Overvågningskameraet i cellen viser, hvordan cellekammeraten, der har øje for en betydelig bonus, hvis han kan få Zadorov til at tilstå, planter plausible forklaringer i Zadorovs hoved: Måske han bare ikke kan huske det?

Zadorov bryder sammen, tilstår og bliver dømt uden skyggen af beviser. På gerningsstedet er der masser af spor. Fodaftryk, fremmed DNA, en rest af syntetisk hår, som Tair havde i hånden, men intet af det kan kobles til Zadorov, og derfor bliver det aldrig undersøgt yderligere. Sagen lukkes.

Et pludseligt twist i dokumentaren efterlader hovedpersonen Roman Zadorov, og i stedet jagter instruktør-trioen historien om Tairs mord ud i en lige dele fascinerende og farlig moralsk gråzone.

På de sociale medier bliver forskellige personer udråbt til morder, og det får katastrofale følger for de mistænkte. Men Shadow of Truth gør sig skyldig i samme forbrydelse, da de mere eller mindre ender med at udpege en gerningsmand.

Det er ord mod ord, fortælling mod fortælling.

Det er farligt territorie at begive sig ud på. På den ene side risikerer man at mistænkeliggøre en uskyldig. På den anden side kan det være den eneste mulighed for at råbe systemet op.

For vi har set det før. Det er først, når mediebevågenheden kommer, at politiet indrømmer deres fejl. Her ligger den største tragedie begravet.