Ben Wheatleys tredje film, hans første efter den excentrisk intense thriller Kill List, er en overrumplende original og sort-sjovt vinkel på "lovers & killers on the run"-genren, fra Badlands til især Natural Born Killers med nik til både Vilde hjerter og Thelma og Louise.
Hovedpersonerne Chris og Tina, spillet detaljerigt overbevisende af Steve Oram og Alice Lowe, der har brugt flere år på at udvikle deres karakterer, fremstår i starten som et kært, sympatisk kikset par, en rødskægget campingvogn-entusiast og en hundeelsker, der stadig bor hjemme hos sin krakilske mor.
Under en road trip med campingvognen rundt til eksotiske britiske seværdigheder, herunder både et sporvogns- og et blyantmuseum, opdager Tina, at Chris har en særlig uvane, hvis det ikke faktisk er en hobby: Brutalt slår han folk, der irriterer ham, ihjel. Hvilket i stedet
for at forskrække Tina fascinerer og tænder hende – og også tænder hendes egen indebrændte morderiskhed.
Det er smågenialt, hvordan mordsporet med sin egen makabre logik og energi eskalerer vildt, samtidig med at det dynamisk integreres med den skæve, realistisk forbumlede, men grundlæggende lykkelige kærlighedshistorie. Ligesom vi skiftevis og på samme tid opfatter Chris og Tina som bamse-rørende og bamseskræmmende, der ikke er den mindst skræmmende slags skræmmende.
Hertil kommer de autentiske, kuriøse seværdigheder og de nådesløst sjove/onde karikaturer af campister, snobbede naturvandrere og hysteriske polterabend-gæster, der næsten, men også kun næsten, retfærdiggør Chris’ og Tinas oprømte og viljestærke blodrus.
Det er sjældent med en film, der både har fundet sin helt egen, hybride form og udfolder den så lydefrit og autoritativt. Jeg er nu afhængig af hygsomme grotesker omhandlende gotisk friluftsliv – uudholdeligt, hvis der ikke kommer flere!
Kommentarer